HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1974

KØBENHAVNS FORLENING MED ISLAND 21 I hele den periode, københavnerne havde haft Island i forlening, havde biskop Jon været i oprør mod den danske konge. Efter den lutheranske biskop Gizur af Skalholts død i 1548 udstedte han et åbent brev, at han nu også ville overtage bestyrelsen af Skalholt bispe­ dømme, da paven havde givet ham fuldmagt til at lede hele gejstlig­ heden på Island, og han fik samme år præsterne i Skalholt til at vælge en af sine tilhængere til biskop. Den 17. august havde Christian I II imidlertid i et brev til Jon Arason krævet, at han kom til Danmark til en samtale med ham, ellers ville han blive erklæret fredløs, og den 30. august udnævnte kongen Marteinn Einarsson til superintendent i Skalholt.50 I oktober henvendte den islandske storbonde DaSi GuS- mundsson, der var en af Jon Arasons mest indflydelsesrige modstan­ dere, sig til ombudsmanden Christian Skriver, der var den øverste københavnske myndighed på Island, når høvedsmanden Laurids Mule var borte fra øen, og foreslog ham at sætte et ting på Vest­ island, der kunne dømme over biskop Jon. Men her som i forholdet til de udenlandske købmænd viste det sig, hvor magtesløs den køben­ havnske administration var, for Christian Skriver vovede overhovedet ikke at blande sig i kampen mod Jon Arason, idet han svarede Da 3 i GuSmundsson, at det tilkom lagmanden for norden og vesten at sætte ting, ikke ham. Han kunne dog forsikre ham om, at han ikke på nogen måde ville støtte biskop J6n og hans tilhængere og gav ham det råd at forholde sig i ro til altinget den kommende sommer eller til det tidspunkt, hvor kongens skib ankom til landet, så begge parter kunne få mulighed for at fremlægge deres synspunkter.51 Da Jon Arason ikke som beordret indfandt sig i Danmark, blev han af kongen erklæret fredløs og i et åbent brev til befolkningen på Island fra den 1 1 . februar 1549 blev det pålagt dem at pågribe ham og hans sønner. Specielt bad kongen DaSi GuSmundsson, der i mellemtiden var blevet lyst i band af Jon Arason, om at hjælpe Laurids Mule med at tilfangetage den oprørske biskop, så han ikke blev tvunget til at sende fremmede krigsfolk til landet, hvilket ikke ville kunne ske, uden at det var til skade for landets befolkning.52 Jon xMasons sønner prøvede at skyde skylden for urolighederne på Island over på Laurids Mule, som de i et brev til Johan Friis fra den 10. august 1549 an­ klagede for at have udnyttet sin stilling til at modtage bestikkelser bl.a. fra Marteinn Einarsson og for at have samlet sig gods, der retteligt