HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1974

162

ANMELDELSER eksempler på de elendige hygiejniske forhold, der herskede i hovedstaden. Vor tids mennesker kan —trods tidens forureningsdebat —kun vanskeligt forestille sig de uhumske og usunde forhold, man boede under i »de gode, gamle dage«. Som forfatteren rigtigt påpeger, viser billeder af fortidens byliv os kun facaden. Malerier og tegninger kan - heldigvis — ikke gengive stanken og de dunster fra latringruber og slamkister, som enhver, høj som lav, dengang uundgåeligt stiftede endog nært bekendtskab med. Gader og især gårde forpestedes af uddunstninger fra henkastet affald, skorpede vandhuller og overfyldte, utætte retirader. Stanken steg op i lejlighederne og forpestede tilværelsen for beboerne, og det er nok ikke for stærkt, at betegne København i midten af forrige århundrede som et stinkende hul. Ikke sært, at Oehlenschlæger digtede om kvalmfulde mure. Det var ikke stort bedre i andre europæiske storbyer, men det blev det. I K ø ­ benhavn derimod fortsatte man ubekymret i den gamle skure. Fra borgernes side fremsattes forslag om forbedringer, men af politiske og økonomiske grunde blev reformer, der kunne have ændret forholdene på afgørende måde, udskudt i det uendelige. Først i 1898 løstes natrenovationsproblemet efter besværlige forhand­ linger med dannelsen af Kjøbenhavns Grundejeres Renholdelsesselskab, hvis ud­ gifter pålignedes grund- og husejere. Dagrenovationen foregik endnu i lang tid med de gammeldags skraldevogne, som de fleste af læserne kender af selvsyn. I 1952 overtog selskabet, der i mellem­ tiden havde fået navnet Renholdningsselskabet af 1898, bortkørslen af dagreno­ vationsaffaldet, men selv om man helt fra slutningen af 1880’eme havde diskute­ ret opførelsen af en forbrændingsanstalt, realiseredes denne tanke først med op­ førelsen af Amagerforbrænding i 1970. Vandforsyningen forbedredes med vandværkets opførelse i 1859, mens afløbs­ forholdene derimod først ændredes til det bedre, efter at kloaksystemet fra slut­ ningen af 1890’erne var blevet udbygget. Afsnittet om vor egen tid, der rækker tilbage til 1930’erne, skildrer arbejdet med at løse de store problemer, som byens stærke vækst fremkaldte. Bortkørslen af dag­ renovationsaffaldet samledes under et, og samtidig indskrænkedes selskabets virke­ felt på natrenovationsområdet i takt med kloaksystemets udbygning og med ned­ gangen i antallet af beholdere, der skulle tømmes på den gammeldags måde. Nye problemer opstod med at neutralisere eller tilintetgøre spildolie, kemikalier og andre skadelige stoffer. Bogen er nogenlunde let læst, men læsningen efterlader et indtryk af uklarhed og mangel på præcision. Ordet renovation f. eks. bruges ikke entydigt, men snart om affaldet, snart om fjernelsen af affaldet. Ofte forudsættes kendskab til ting, som først nævnes senere. Side 105 f beskrives det nye system med tildækning af affaldet udførligt, men først side 1 1 1 får man at vide, at dets navn er Bradford- systemet, og side 105 nævnes »den såkaldte pettenkoferske skole«, uden at man får nærmere at vide, hvad den stod for. Side 19 nævnes i billedteksten, at det afbildede halmknippe brugtes til at blande i latrinen »for at lette på stanken«, mens halmens vigtigste opgave i virkeligheden var, at hindre at de fyldte vogne skvulpede over under kørslen. Side 110 beskrives det køretøj, der fra 1928 skulle bruges til bortkørsel af dagrenovationsaffaldet således: »På den foreslåede vogn