HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1974

1 4 B IRG ITTE DEDENROTH -SCHOU Island. Altinget stemte imidlertid mod dette med de to katolske bisper i spidsen, og i de følgende år førtes en stående kamp mellem skiftende danske lensmænd, der havde påbud om at gennemføre reformationen og først og fremmest biskop Jon af Holar som kato­ licismens forkæmper. Den danske lensmands stilling bedredes væsent­ ligt, da Gizur Einarsson, der valgtes til biskop i Skalholt 154 1 gik ind for reformationen og fik menigheden i sit stift til at følge sig, men kampen mod Jon Arason og hans mange tilhængere, der helt kontrollerede den nordlige del af Island, var stadig en realitet ved københavnernes overtagelse af lenet. Københavns magistrat udpegede rådmanden Laurids Mule til høvedsmand på Island, hvorved denne reelt fik en position svarende til den af kongen direkte udnævnte lensmand.20 I lighed med denne havde han til opgave at oppebære de kongelige indtægter, forvalte de kongelige godser samt være den højeste administrative og politi­ mæssige myndighed i lenet. Som københavnernes høvedsmand har han formodentlig ud over dette haft til opgave at fremme deres han­ del. Det var i Christian I I I ’s tid blevet fast skik, at høvedsmanden havde en ombudsmand under sig, også kaldet underfoged med fast residens i BessastaSir. Til dette hverv udpegedes en forhenværende rådmand i København, Christian Skriver. Det er ham, der har ført regnskab over lenets indtægter 1547 -5 1.27 Laurids Mule kom til Island i 1547 i følgeskab med Otte Stigsen, og han lod på altinget læse kongens åbne brev, at alle ind- og ud­ lændinge skulle rette sig efter islandsk lov. Det varede dog ikke længe, før der kom hamborgske købmænd til ham med anmodning om at få lov til at blive vinteren over, da de på grund af krigstilstande i Tyskland var kommet for sent af sted til Island. På denne baggrund fik de lov til at blive på den betingelse, at de ikke måtte sælge deres varer mod Islands lov. I 1548 drog Laurids Mule efter Københavns magistrats udsagn28 til hamborgernes foretrukne tilholdssted på Island, HafnarfjorSur og her oplæste han i den kirke, hamborgerne havde ladet bygge på stedet, de kongelige domme om vinterliggeri. For at være på den sikre side rådførte han sig med de to islandske lagmænd om sagen, og da han af dem fik til svar, at det var imod Islands lov, proklamerede han dette for tyskerne både mundtligt og skriftligt. Disse agtede dog lige