HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1974

ANMELDELS ER

Københavnere fortæller. Erindringer fra det gamle København. Redigeret af Poul Strømstad. Københavns Magistrats 3. afdeling, 1972. 159 s. III.

Københavnere fortæller —og de fortæller ualmindelig godt i denne fængslende bog, hvor 15 københavnere ser tilbage på deres barndom og ungdom. De fleste af dem er født i 1890-erne, så selv om det ikke er så fjern en fortid de drager frem i erindringen, er det dog som om vi på mange måder hensættes til et helt andet København. Og et København som vel kun de færreste vil længes tilbage til. Et emne der går igen i mange af erindringerne er boligforholdene: »Vor nye lejlighed var akkurat som den gamle, men her var ikke mus. Den bestod af en stue, vel 4 meter i dybden og 3 i bredden. For enden af den lå en alkove —her kunne stå en seng på langs og en på tværs —og et køkken. I begge rum var kun en lille kvadratisk rude i ydermuren, så køkkenlampen måtte brænde om dagen også. I alkoven sov mine forældre og min store søster. I stuen havde vi en stor slagbænk. Når låget blev taget af, kunne forpartiet trækkes ud som en skuffe. Den var fyldt med halm, der blev jævnet ud, et lagen lagt over og her sov fire børn, to i hver ende. I lejligheden under os boede en familie på otte voksne og et barn«. Tilsvarende lejligheder har mange haft: ingen entré, én stue, køkken og eventuelt et smalt kammer. Om stuens møblering hører vi et sted: seng —til hele familien —en elendig gammel sofa, et lille bord, oftest dækket med papir —en dug var luksus —og et smalt skab der tjente som spisekammer, men som i reglen var tomt, samt et par defekte stole. Vand i køkkenet var ingen selvfølge, og kvaliteten af det var iøvrigt tvivlsom: »mor behøvede for eksempel aldrig at komme salt i vandet, når hun kogte kartofler«. Det var ikke alle der selv ejede lagener og dyner. Pantelåneren fortæller at folk kom og lejede sengetøj pr. nat. Pantelåneren har i det hele taget spillet en væsentlig rolle. Ejendommelig er historien om konen der hver morgen mødte med sin mands cylinderur. »Det kunne hun låne en krone på, men manden kom hjem til frokost klokken 12. Han måtte ikke vide at hun havde lånt på det, så kom hun gerne med et lagen eller andet, hun kunne låne en krone på. Så fik hun uret løst hjem og betalte 5 øre i rente, og ligeså snart manden var gået, kom hun med uret igen. Og sådan byttedes og byttedes ustandselig«. Her er der måske tale om et specialtilfælde, men i en anden erindring fortæller en dreng om hvordan det gik, da han blev sendt hen til sin onkel for at blive klippet. Skønt der ikke var kunder i butikken, bad onklen ham alligevel vente. Noget efter kom en kunde der skulle klippes og barberes, og onklen spurgte om han havde noget mod at betale forud. »Kunden rakte forundret onkel Madsen de 50 øre, hvorpå onkel forsvandt ud af butikken hen om hjørnet til højre i Holmbladsgade, hvor der var et lånekontor. Her løste han den pantsatte barberkniv og maskine hjem, kom tilbage og behandlede kunden, hvorefter han klippede mig«. Arbejdsforholdene er et tilbagevendende tema i erindringerne, fortvivlelse når