HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1974

CHR IST IAN ELLING 147 fede ham universitetets guldmedaille. Efter et par års ansættelse på Frederiksborg blev Elling 1932 efter Francis Becketts fratræden docent i kunsthistorie ved universitetet og 1939 professor, en lærestol han beklædte til 1967. Som universitetsmand var Elling mere forsker end lærer, han lagde vægt på at virke inspirerende gennem sin forskning og sine laboratorieøvelser, der lærte hans elever metoden med dens strenge krav til primær kildeforskning, medens forelæsningsformen som sådan var ham imod. Det falder i mange universitetsfolks lod at skabe sig bitre modstandere og begejstrede tilhængere gennem deres måde at administrere embedet på. Elling danner ikke nogen undta­ gelse herfra, men disse menneskelige aspekter vedkommer os ikke her, hvor emnet må være den faglige, videnskabelige indsats og dens re­ sultater. Allerede fra de unge år rejste Elling meget. 1921 var han på orien­ teringsrejse til Venezia, Rom og Napoli, 1922 samlede han i Paris materiale til specialet om fransk kunst, 1925 var han i Skotland og England og påny i Paris, 1926 et halvt år i Rom for grundigt at studere barokarkitekturen, der blev hans anden store kærlighed, som dansk, især Københavns arkitektur var den første, 1932 var han i Hol­ land og Belgien for at forberede en forelæsningsrække om nederlandsk malerkunst. Hans første afhandling med Enevældens hovedstad som emne var »Philip de Lange som Søetatens Bygmester«, der blev trykt i Histo­ riske Meddelelser 1928 (II, 3 ), her skrev han endvidere om »J. C. Krieger og det Kgl. Palæ i Kalveboderne« (II, 5) 1933, om »Hen­ drik Krocks Efterfølgere. En Gruppe Historiemalere omkring Chri­ stiansborg« (III, 1) 1935, »Om Asiatisk Kompagnis Pakhus paa Christianshavn« (III, 2) 1938 og s.å. »Pilo og Peder Als’ Guld­ medaille 1755« (H I, 2), samt en nekrolog over Frederik Weilbach 1863-1937 (III, 2). 1939 fulgte »Isenbergs Gaard Gammelstrand 48« (III, 3) og endelig 1940 »Theatrene i lille Gæthus og i Tjære­ huset« - han var hermed nået til sit forfatterskabs tredje hovedtema: Skuespilpladsen. »Holmens Bygningshistorie 1680-1770«, der udkom 1932 som led i et større værk, hvis anden del var besørget af Viggo Sten Møller, bragte ham doktorgraden 1933. 19 3 1 havde han udgivet »Documents inédits concemant les projets de A .-J. Gabriel et N.-H. Jardin pour

Made with