HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1974
O B E R S T M Ü L L E R S P R A G T V A S E
A F JO H N E R I C H S E N
Efter 23 års tjeneste som adjudant for arveprins Ferdinand anmodede oberst Frederik Gotthold Müller i marts 1856 om at blive fritaget for sin stilling, idet han havde søgt posten som chef for kavalleribrigaden i Fredericia.1 Arveprinsen beklagede sig over at skulle miste sin tro adjudant, men lagde dog ingen hindringer i vejen, og kort efter forelå udnævnelsen til generalmajor. Müller var i afskedsaudiens hos Frede rik V I I og andre medlemmer af kongefamilien, og den 28. marts holdt arveprinsparret i deres residens - det Bernstorffske palæ —en strålende dinér med taler og skåler for den afgående adjudant. To dage senere forlod Müller med sin familie lejligheden i Bredgade 202 og drog med jernbanen til Fredericia. »Det var mit Farvel til Hoffet og Hoflivet. Vel erkjender jeg alt det gode, jeg i over 23 Aar har nydt der, men Friheden, Selvstændigheden føles dog som det aller bedste.«3 Müller (179 5 -18 8 2 ) havde fået sin uddannelse i rytteriet; 18 16 - 18 opholdt han sig i Frankrig som deltager i det danske besættelses kontingent. Efter hjemkomsten avancerede han for i 1833 at blive ansat som adjudant hos sin regimentschef, prins Ferdinand. Han del tog med hæder i Treårskrigen bl. a. som leder af Fægtningen ved Aarhus 1849. Nogle artikler i fagtidsskrifter blev det også til, men ellers var hans tilværelse hofembedsmandens.4 Han gjorde tjeneste i Bernstorffs palæ og havde et såre vanskeligt job med at mægle i fa milieintriger og dække over sit herskabs økonomiske ruin. Han blev i høj grad værdsat for sin taktfuldhed og andre gode egenskaber, og et venskab opstod mellem ham og arveprinsen.5 Det var derfor ikke un derligt, at arveprinsparret ved Müllers afsked hædrede ham med en pompøs gave - en pragtvase af porcelæn, som netop er kommet i By museets besiddelse (fig. 2 ) .6 Det er en såkaldt »Delphinvase« tegnet 1836 for Den kongelige Porcelainsfabrik af G. F. Hetsch.7 Den fandtes i tre størrelser, hvoraf denne med sine 56 cm i højden er den mellemste. Vasen er rigt de koreret i guld og flere farver på violet fond. På forsiden ses et ovalt
Made with FlippingBook