HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1974
KØBENHAVNSKE JORDFUND OG UDGRAVNINGER 1973-74
1 3 5
række sirupskrukker, som man havde slået bunden ud af. De lå i en lang række med krukkernes hals mod den foran liggende krukkes bund. At dømme efter de skår og kridtpibestykker der lå i de samme lag, må sirupskrukkerne være lagt ned sidst i 1700-tallet. Det må an tageligt være en sukkerraffinadør, som er holdt op med sin virksom hed, og så er lageret af sirupskrukker endt på denne måde. Kruk kerne er antageligt fremstillede i Kastrup eller på formstensfabriken ved Børsen, hvor man også havde en stor produktion af lignende krukker. Igennem snart adskillige år har Københavns kommune restaureret nogle bygninger ved Bremerholmen, og i den forgangne vinter har bygningerne mest af alt lignet Koldinghus’s ruiner, da det kun var ydervæggene der stod tilbage nogle steder. For at støtte disse mure har man foretaget et overmåde stort piloteringsarbejde, og her var der lejlighed til at gøre gode fund. Et særligt godt var et smalt bælte, hvor der i læderet var indpresset gotiske bogstaver, som endnu ikke er tydede, da bæltet ligger i konserveringsvædske. Bæltet må være fra sidst i 1400-tallet, og er meget sjældent. Læder var i det hele taget meget velbevaret i dette område, og her fandtes en senmiddelalderlig sko med korksål, nok en ret enestående luksus på det tidspunkt. Også i Kastrup blev der gravet for at supplere fundene fra tid ligere år, særlig for at finde mere af den grønglaserede kakkelovn, som blev fundet i efteråret 1972. Gravningerne blev fortsat i det samme område, som vi tidligere havde arbejdet i, og med et forholds vis godt held. Ovnkaklerne er blevet rekonstruerede og sat sammen, så man nu kan danne sig et indtryk af hvorledes ovnen så ud. Et praj fra overinspektør K a i Uldall om at der muligvis har stået en lignende ovn i den nu nedrevne »Dyvekes gård«, som ligger i magasin på Fri landsmuseet, førte til at kasserne blev fundet frem fra magasinerne, og der kan næppe være tvivl om, at den også var fra Kastrupfabriken, men en del anderledes udformet. Den væsentligste forskel var imid lertid at ovnen i kasserne var uglaseret og malet med oliefarver for at passe ind i rummets farveholdning hvor den blev sat op, og ovnen fra jordfundet var som nævnt grønglaseret. Gravningen gav også til resultat, at der blev fundet adskillige brudstykker af de store fajence- figurer (Christian den sjette og Frederik den femte) som Kastrup havde specialiseret sig i.
Made with FlippingBook