HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1973

KØBENHAVN I ENEVÆLDENS SIDSTE ÅRHUNDREDE 57 Albertrandy beså ligeledes hos en pensioneret kaptajn en frem­ ragende samling mineraler fra Island samt det kongelige kunstgalleri på Christiansborg slot, hvor han mest lagde mærke til malerier af den hollandske skole. Den lærde kannik brugte megen tid på at finde polske håndskrifter. »Det kongelige bibliotek er i det samme slot, næsten lige så langt som det kongelige bibliotek i Warszawa, men langt bredere og højere med et søjlegalleri hele vejen rundt; på og under galleriet er der skabe og for at få plads til flere bøger er der og­ så en række skabe foran søjlerne, men de er mindre end dem, som er ved væggene. . . . Hele dekorationen er uendelig mindre pragtfuld end i Warszawa, men på den anden side er der langt flere bøger, op imod ioo.ooo . . . I den ene ende af salen er der et kabinet fuld af håndskrifter, men i uorden. Der trænges så meget des mere til orden, som der som gave efter den 1785 afdøde greve Otto de Thott er kom­ met særdeles mange håndskrifter, som skal forenes med de gamle«.4 Albertrandy udtrykte flere gange i sine breve beundring for den or­ den og offentlige sikkerhed, der herskede i Danmark, og anerkendelse af dets indbyggeres behagelige vaner. Han roste ligeledes den danske posts effektivitet, postvæsenet fungerede langt hurtigere end i Prøjsen for slet ikke at tale om Polen. Derimod anså han landets klima for trist og ustadigt, og vandet var usundt, »hvorfra stammer en alminde­ lig melankoli, der udstrækker sit herredømme over alle«. Han bekla­ gede sig ligeledes over, at skønt han kunne adskillige sprog, havde han umådelige vanskeligheder ved at gøre sig forståelig for indbyggerne. Den polske rejsende bemærkede, at den danske landbefolkning be­ klagede sig over forandringerne i landsbyernes struktur, en følge af minister Struensees reformer. Nu har de ikke sjældent længere til skole, kirke og kro, og for husmødrene er det sværere at hjælpe hin­ anden, når behov gøres f.eks. ved sygdom. Det da indførte system med at indhegne alle ejendomme kunne de rejsende ikke undgå at be­ mærke, for postillonerne måtte stige af hesten med få hundrede skridts mellemrum for at åbne gærder, der lukkede vejene eller for at betale vagtmandskab for deres åbning." Forfatteren af den følgende beretning om København var grev Aleksander Przezdziecki, da student ved universitetet i Berlin. Sammen med brødre og bekendte rejste han 1833 til Sverige, og på tilbage­ rejsen var han også i Danmarks hovedstad. Den vordende viden