HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1973

40

SIGURD JENSEN

Efter en passende tid fik rådmand Nissen naturligvis også sin andel i rådmandssportlerne, og da han ikke var den, der beskedent holdt sig i baggrunden, fik han efterhånden raget så meget til sig, at kollegerne sagde stop. I foråret 1764 blev hans portion delt i tre dele, hvoraf han selv måtte nøjes med den ene. To rådmandskolleger delte resten. Lux- dorph, der følger Nissens færden med interesse, noterede det i sin dag­ bog.22 Da H. N. Nissen døde, bestod hans rådmandshonorar (for en viceborgmester var reelt kun en finere rådmand; iøvrigt blev Nissen først viceborgmester i 1770) i lejen af en part af Rådmandsvangen, bortfæstet til en vognmand for 50 rd. årlig, en part af Ryvangen fæstet til en brygger for 40 rd. årlig og en anpart i rådmandsjorden uden for Vesterport, fæstet til en vognmand for 10 rd. årlig. Altså en årsindtægt på 100 rd. Efter hans død fik to rådmænd hver en bid.23 Nissens hovedindtægt kom dog fra rådstueskriverembedet med den dertil knyttede skifteforvaltning. Det gav 4.000-5.000 rd. om året.24 Selv om dette var bruttoindtægt, og chefen selv skulle afholde ud­ gifterne til medarbejdere, skrivematerialer etc., skulle der nok kunne blive en pæn slump til overs. Og Nissen var ikke den mand, der jaskede sine midler væk. Han boede f.eks. endnu 5 år efter at være fratrådt som kommunitetsøkonom i sin gamle tjenestebolig.25 En del af sin formue anbragte han i fast ejendom. 1 1 . marts 1755 fik han skøde på Vallensbæk kirke og 14. august s.å. på Glostrup kirke med alle indkomster såsom jorder, tiender, stolestadepenge o.lign. Prisen for Glostrup kirke var 4.000 rd. En nogenlunde samtidig op­ gørelse over denne kirkes indtægter og udgifter viser, at nettoover- skuddet på et år lå omkring 170 rd., altså godt 4 pct. af købesummen. I 1766 (skøde af 4. oktober) købte han en del strøgods i Høje Tå­ strup sogn (Smørum herred) på godt 54 tdr. hartkorn. Prisen var 3.840 rd.26 Var Nissens indtægter gode, så var han i al fald ikke kommet so­ vende til dem. Utallige indførsler i embedsprotokoller med hans karakteristiske håndskrift eller forsynet med hans flotte underskrift fortæller om en travl og mangesidig indsats. C. P. Rothes satire over de forhenværende lakajer beskyldte dem for at være konservative og modstandere af ethvert fremskridt. Dette gælder ikke for Nissens ved­ kommende. Han er engageret i det nye, der var fremme i tiden, var en efter tidens forhold »moderne« administrator. Det gjaldt ikke