HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1973

LAKA JISM EN OG KØBENHAVNS MAGISTRAT OMKRING 1770 39 P. R. Borup mødte med en regning på 40 rd. 2 mk. 14 sk., men måtte nøjes med 40 rd. (bilag 16). Murermester N. R. Engersløff måtte runde endnu kraftigere ned. Regningen lød på 54 rd. 5 mk. 4 sk. Han fik 50 rd. (bilag 18). Tømmermester Peder Rasmussen kræ­ vede 19 rd. 1 mk. 8 sk., men fik 18 rd. (bilag 19). Giulio Giulione, der krævede 7 rd. 2 mk. 6 sk. for noget murerarbejde, fik derimod hele beløbet (bilag 20). Kleinsmed Chr. H. Høy rundede 25 rd. 3 mk. 12 sk. af til 24 rd. (bilag 2 1) . Tømmermester Johan Petersen gik fra 16 rd. 3 mk. ned til 15 rd. 3 mk. (bilag 23), glarmester L. C. Schmit reducerede fra 9 rd. 12 sk. til 8 rd. 5 mk. 14 sk. (bilag 3 1) osv.17 En god hjælp i sit arbejde med at forvalte kommunitetets gods hav­ de H. N. Nissen i halvbroderen Christian Ditlev Nissen. Denne, der som nævnt var født 170 1,18 var 1735-59 birkeskriver ved Antvorskov rytterdistrikts birk.19 Han var dermed placeret i et område, hvor kommunitetet havde bøndergods, og kunne således holde øje med dettes tilstand. Regnskabsmaterialet viser, at han ikke lå på den lade side. Nissens udnævnelse til rådmand i 1744 medførte helt naturligt in­ gen ændring i hans stilling ved kommunitetet; en nyudnævnt råd­ mand havde få embedsforpligtelser og færre embedsindtægter. Men i rådet opdagede man hurtigt, at han var en mand der kunne admini­ strere, og i 1749 udnævnte magistraten ham til rådstueskriver, hvad der var en meget stor stilling, idet rådstueskriveren var chef for magi­ stratens sekretariat. Rådmanden blev altså en slags kommunaldirek­ tør, og da der til dette embede var knyttet hvervet som skifteforvalter (skiftevæsenet i København sorterede under magistraten) var det ikke alene en indflydelsesrig, men også en meget indtægtgivende stil­ ling. Det ses bl.a. af, at han ved sin tiltræden måtte betale sin for­ gænger 1000 rd. for de ved hans tiltrædelse påbegyndte skifter,20 som forgængeren altså havde haft besvær med, men som den nye skifteforvalter ville komme til at oppebære gebyrerne for. Selv om H. N. Nissen herved fik begge hænder fulde, var han dog ikke den, der uden videre gav en god indtægtskilde fra sig. Så endnu i 10 år vedblev han at være kommunitetsøkonom. Først 1759 Sav ^an denne stilling fra sig til halvbroderen Chr. D. Nissen, hans tro hjæl­ per gennem de mange år. Økonomens faste grundløn nedsattes ved samme lejlighed til 300 rd. årlig.21