HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1973

30

SIGURD JENSEN

kajer blev jo nemlig ikke bare brugt til at passe herskabets garderobe. Man må regne med, at de i mange tilfælde hjalp herren med regn­ skaber, korrespondance o.lign. Kendskab til bog og pen var gennem­ gående ikke adelens force; det blev endda betragtet som noget mindre- værdigt for en fornem herre at befatte sig med sligt. Det gav den dygtige lakaj en chance. Han kunne f.eks. begynde i det små som birkeskriver og så avancere til det mere ansvarsfulde hverv som birke­ dommer, når han havde skrevet i retten i nogle år. Selv om alt tyder på, at udviklingen stille og roligt tenderede mod en lagdeling indenfor embedsstanden med juristerne i topstillingerne og de ikke-juridisk uddannede i beskednere placering, var der natur­ ligvis en vis konkurrence - eller man bør måske endda bruge en stærkere betegnelse - mellem de to typer embedsmænd. Et udslag heraf var pjecen »Lovtale over Sko-Børsten«, der som nævnt ver­ serede i håndskreven form i i76o’erne, men som efter indførelsen af trykkefriheden blev trykt. Den fremkom anonymt. Men det vides og var vel allerede kendt dengang, at forfatteren var en jurist. Den på­ gældende kunne ingenlunde klage over, at han selv var blevet for­ fordelt med hensyn til embeder. 1758 var han, 34 år gammel blevet byfoged i Skive og herredsfoged i Salling, og i 1761 blev han tillige landsdommer i Viborg. Alligevel var han en bitter og skuffet mand, for han ville hellere have været noget helt andet. Han ville være hi­ storiker, men fik kun ringe anerkendelse for sine historiske arbejder; han ville være dr. jur. og juridisk professor, men hans juridiske vær­ ker fik lige så kølig en modtagelse som de historiske, og da han for­ søgte sig med en munter satire over samtidens snobberi for det fran­ ske, faldt den til en vis grad til jorden. Tiden var ikke rigtig moden til at forstå ironi. Denne mand hed Caspar Peter Rothe.4 I en fortale til »Lovtale over Sko-Børsen« foregives, at det drejer sig om udgivelse af en beretning, der var fundet blandt efterladen­ skaberne efter en grønlandsmissionær, som samlede på materiale om Grønlands historie. Den handler om en ekspedition til Hudson Bay, hvis skib strander i »Gammel-Grønland«. Kun to af ekspeditions­ deltagerne overlever strabadserne, nemlig mester Erik, en ældre, lærd mand, der især var kyndig i matematik, samt den unge Lars Knub, der tjener hos borgmesteren i Randers. Lars havde et par år gået i byens offentlige skole, »men som han selv merkede, at hans Hoved