HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1973

184 STEFFEN LINVALD ene ifølge en påskrift på bagsiden skal forestille en mand ved navn »Peter Hansen kaldet Australieren«, der boede i den forlængst ned­ lagte gæstgivergård »Tre Hjorter« på Vestergade; den anden »Den gamle varulv Krabbelas«. Tegningerne er en gave fra kunstnerens en­ ke fru Olga Glintholm, Horsens, og overladt museet af direktør, dr. phil. V. Thorlacius Ussing. T il folkelivsgruppen hører også en samling billeder fra cirkus, be­ stående bl.a. af portrætter af artister, som direktør Erik Nielsen ved landsretssagfører Henning Buhr, Njalsgade 19, testamentarisk har skænket museet. En værdifuld forøgelse betegner Louis Hasselriis’ berømte bronze­ statuette af Søren Kierkegaard fra 1879, siddende i dybe tanker med en gåsepen i højre hånd, parat til at skrive i det manuskript, der ligger på hans højre knæ. Statuen, der er støbt hos hofbronzestøber Ras­ mussen, er anbragt på en grå marmorplade. Den har tidligere tilhørt professor dr. phil. Harald Høffding, der havde den stående på sit skrivebord i æresboligen på Carlsberg. Nu har den fået sin blivende plads i Bymuseets samling af erindringer om Søren Kierkegaard, hvortil den er skænket af overlærer fru Else Thorkelin, f. Rommel. Det er iøvrigt efter den, at Carl Aarsleffs statue af Søren Kierkegaard i Det kgl. Biblioteks have er udført 1918. I 1 971 modtog museet fra fru Solveig Viktoria Gurli Rygaard, Toldbodgade 14 A, en meget væsentlig del af inventaret fra E. B. Salomons tidligere så kendte tehandel, Vimmelskaftet 34, senere Adelgade 1 1 3 , hvor den blev bestyret af fru Rygaards broder Leifur Einarsson Johannesson indtil dennes død 197 1, da den ophævedes. Foruden de i forrige årsberetning omtalte genstande har fru Rygaard i år yderligere overdraget museet et par kønne tedåser og kinesiske te- reklamer foruden nogle arkivalier, der belyser den kendte forretnings historie. Også et andet kendt københavnsk firma er i år blevet repræsenteret i museet. Fra »Hornung & Møller«, hvis virksomhed er ophørt, har det således overtaget nogle skilte, deriblandt de to rigsvåben, som var anbragt på firmaets facade i Bredgade. Desuden er en indrammet »tavle« med navnene på indehaverne af Gellners kendte frisørsalon i Skoubogade 6, der stammede fra 182 1, sammen med nogle ældre fotografier af salonen blevet overladt museet ved dens lukning i vin

Made with