HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1973

EG IL SKALL

158

ikke havde Noget; men om Sommeren blev jeg dog kjed a f dette ustadige Væsen, og jeg søgte derfor en Plads i »Avertissementstiden- de«, hvilken Levysohn29, Faktoren hos Qvist30 og dennes Kompag­ non, skulde besætte; jeg fremstillede mig en Formiddag for ham i al Ydmyghed og ansøgte om den ledige Plads, han svarede, at der havde været Flere og søgt om den, men jeg kunde faa Besked den næste Dag; Dagen efter gik jeg derop igjen og fik den Besked a f ham, at Pladsen var givet bort til en Anden. Je g blev herover meget fortvivlet og havde stor Lyst til at springe ud i Kastelsgraven, da jeg om Aftenen spadserede med Moder i Grønningen ved Vandet, men hun trøstede mig, saa godt hun kunde. - Saa kom Oktober med sin Rigsdagssæson, og Schmelling, min gamle Anførergespon og første Lærer i Typografi, averterede som Faktor i Rigsdagens Trykkeri efter Sættere; jeg ilede op paa Slottet til ham og blev antagen. Nu var jeg bleven et mere flittigt Menne­ ske, og jeg hængte i og tjente gode Penge, 10 -12 Rd . om Ugen. - Men saa indtraf den store Lykke (?): Den 2gde November 1858 vandt jeg i Klasselotteriet 250 R d .; det syntes jeg dengang var en uhyre Sum, nu (Novbr. 1869), da jeg har mere end det Dobbelte, synes jeg, det er Ingenting eller ialtfald kun Lidet. - Imidlertid blev Je g saa glad herover, at jeg Morgenen derpaa gjerne kunde have kysset alle dem, jeg mødte paa Gaden, og ved Holmens Bro gik jeg og sang ganske høit: »Vift stolt paa Kodans Bølge«, saa at Folk vendte sig om og saa efter mig som efter en gal Mand i Daareki- sten! - Je g meddelte enhver a f mine Bekj endte denne for mig glæde­ lige Begivenhed, og tænkte ikke paa, at jeg derved opvækkede Mis­ undelse hos mine Medarbeidere, der saa let kan skade En. Dog blev jeg ved at passe mit Arbeide Resten a f Rigsdags-Sessionen, der for­ øvrigt sluttedes kort efter. - Det var en Fjerdedeel a f 1000 Rd ., jeg havde vundet paa et helt Lod jeg holder i Forening med Gjerløv, Clausen og Samuelsen; disse havde travlt med at faa Pengene strax, og jeg var dum nok til at gaa med Samuelsen op til Kollek­ tøren, Eibeschiitz paa Rosengaarden, en gammel, hvidhaaret Jøde- smaus, der forlangte 40 Rd . for at udbetale Pengene strax, da vi be­ tænkte os herpaa, slog han a f til 20 Rd ., og derved blev det. Nu skulde han til at betale Pengene ud, og denne Scene var saa koste­ lig, at jeg vil kunne erindre den til min Død. Han aabnede et garn-