HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1973

G. A. PETERSENS DAGBØGER

141

Mai

Onsd. d. 7de p. T . - Om Aftenen besøgte Christian os, han berørte min Tilstand paa Trykkeriet, samt hvor naar jeg skulde være Svend, det er en Tilstand, der ligger mig svært paa Hjertet; - Bare den snart maatte blive klaret, det træffer sig saa uheldigt, at vi netop ere 5, som er lige gamle i Trykkeriet, og den ene vil ikke blive læn­ gere i Lære end den anden. Je g sagde Christian at vi havde i Sinde at gaae allesammen ud til Luno, for at erindre ham om at gjøre os til Svende, men det raadede han mig fra, han sagde det var bedre, at jeg gik alene derud, da jeg derved bedre vilde naae min Hensigt, formedelst Lunos Bekjendtskab til Christian; men dette modsagde jeg igjen, da det vilde blive for bekosteligt for mig alene at gjøre Svendegildet; han foreslog mig om det ikke kunde lade sig gjøre, slet ikke at gjøre noget Gilde, men det lader sig neppe gjøre! Det er rigtignok paa Tiden at faae Øinene op, og tænke lidt over den Ting, for Tiden skrider hurtigt frem. - ......... August Løvd. d. 2den p. T. —(Maanedsregning). - V i fire ældste Drenge i Trykkeriet: P. Weise, E. Mathiesen, J . Stilling og jeg havde nu be­ sluttet at anmode vor Pricipal om at gjøre os til Svende til først­ kommende Michelsdag (29de Septbr). V i ere bievne enige om at gaae ud til ham. — Sønd. d. 3de, - fri, stod op K l. 7, skjønt Veir. Je g gik hen til M a­ thiesen K l. 9; Weise var allerede kommet der, og vi lavede os strax til at gaae. Først hen til Stilling, og saa ud ad Vesterport, til Gamle Kongevei. Med Glæde saae vi, at Flaget var heist paa vor Princi­ pals Landsted, hvilket er Signal for at han er hjemme. Je g har aldrig før været inde paa Lunos Eiendom; og den yndige Have var et nydeligt Skue. - Endelig kom vi til Huset, og saae den Gamle sidde ved Vinduet, vi hilste paa ham, men han kjendte os ikke. —V i spurgte Gartneren hvilken Vei vi skulde gaae op til ham, han viste os igjennem Kjøkkenet. V i kom op i Stadsestuen og fandt ham sid­ dende i sin Lænestol. En os ubekjendt Person, som var hos ham, fjernede sig strax da vi kom. Stilling fremførte vort Ønske, og Luno