HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1972 h5

96 ER IK RAFN etatsråd Hans West2 ophold i Rom, og han sluttede sig til den kreds, som allerede på dette tidspunkt havde dannet sig omkring Thorvald- sen. Kort før afrejsen fra København havde West solgt sin udmær­ kede malerisamling til den danske stat, dette har naturligvis været diskuteret under samværene og kan således have været inspirerende for Thorvaldsen. Rom var på dette tidspunkt et center for kunstudøvelsen og den internationale kunsthandel ganske på samme måde som Paris blev det i slutningen af forrige århundrede og begyndelsen af vort år­ hundrede. Der var stor tilstrømning af udenlandske kunstnere fra alle europæiske lande; også Danmark sendte billedkunstnere og andre skønånder hertil i et forbavsende stort antal, når man tager landets prekære finansielle situation i betragtning. Den kongelige chatolkasses stipendier blev givet ikke alene til kunstnere fra det egentlige konge­ rige, men også til kunstnere fra hertugdømmerne. De ydede under­ støttelser var dog af ret beskeden størrelse, og mange af kunstnerne førte en nok så kummerlig tilværelse. Som det senere også blev til­ fældet i Paris, fandt kunstnerne sammen i grupper og kliker, der dels støttede hinanden og dels bekrigede hinandens kunstneriske ide­ grundlag, hvorom der førtes endeløse debatter i trattorier og osterier. Der var naturligvis fortrinsvis tale om nationale skillelinier. Siden 1648 havde franskmændene haft deres eget akademi i Rom, senest på Monte Pincio, hvor de med stor grundighed foretog deres studier efter virkeligheden, således som de havde været vant til det i Paris, og de hengav sig ikke til det spekulative, således som det var tilfældet for de tyske kunstneres vedkommende, som følge heraf holdt fransk­ mændene sig ret isoleret, og isolationen blev fuldkommen, idet de tyske malere som et levn fra senrokokoen anså den franske kunst for letfærdig, en opfattelse, som også blev delt fra dansk side.3 De tyske kunstnere udgjorde den største gruppe og hertil sluttede de danske og slesvig-holstenske kunstnere sig; i disse år var der endnu ingen nationale modsætninger mellem danske og tyske kunstnere, først i slutningen af i840,rne begyndte vanskelighederne at dukke op.4 Det var inden for de dansk-tyske grupper, at de ivrigste kunstdebatter fandt sted, og samtidig førtes der mellem grupperne en kamp om beskyttere, mæcener og samlere. Lige siden renaissancen har kunstudøvelsen været afhængig af sam