HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1972 h5

GENOPBYGNINGEN AF KØBENHAVN EFTER BRANDEN I 1728

8 1

med ret stor nøjagtighed, og det viste sig, at 1 729-fortegnelsens angi­ velser var så korrekte, at genopbygningsundersøgelsen ikke ville være blevet svækket væsentligt, hvis den havde været bygget på denne for­ tegnelse. Man kan således sige, at den her foretagne undersøgelse af brandområdet først og fremmest har topografisk interesse. Selve genopbygningen er belyst gennem en undersøgelse af det ad­ ministrative apparat, der blev skabt efter branden. Myndighederne stod over for helt nye problemer af et omfang, de ikke havde kendt før. På denne baggrund er det en betydelig indsats, der blev præsteret. Mange af de samarbejdsvanskeligheder, der opstod - særlig mellem Reventlow og Bygningskommissionen for København - er fremhævet i undersøgelsen, fordi de problemer, myndighederne blev stillet over for, herved sættes i relief. Trods de svagheder, der var i det admini­ strative apparat, må det siges, at forvaltningen viste sig stort set at være effektiv. Det fremgår ikke direkte af kilderne, men af det fak­ tum, at det lykkedes at genopbygge København i løbet af forbavsende få år. Den store administrative indsats blev præsteret i de første år efter branden, og skønt der ikke blev bygget ret mange huse i disse år, blev grundlaget lagt for det store byggeri i 1730 ’rne; man fik fjernet de største hindringer for byggeriet - gadenettet blev fastlagt, materialetilførslerne blev organiseret, håndværkere kom til byen, prioritetsgælden i de brændte huse blev nedsat, og man søgte at til­ skynde borgerne til at bygge. Det offentlige byggeri kom for alvor i gang allerede i Frederik IV ’s levetid, takket være brandstyret, men det private byggeri var kun af mindre omfang til og med 17 3 1. Til gengæld blev hovedparten af de private huse opført i løbet af de 5 år fra 1732 til 1736. For gadehusenes vedkommende er det stort set lykkedes at fastslå byggeriet i de enkelte år op til 1754, mens byggeriet på baggrundene er dårligere belyst. Det har dog været muligt at påvise, at bag- og sidehusene blev opført hurtigere end gadehusene. Efter genopbygningen var der færre, men gennemgående bredere huse i brandområdet. Mens der før branden kun havde været ganske få grundmurede huse i området, var nu langt over halvdelen af hu­ sene opført helt eller delvis i grundmur. Kongen og de øverste byg­ ningsmyndigheder søgte efter branden at få alle husene opført af sten, men det måtte opgives, og i perioden 1 731 -37 var det tilladt

Made with