HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1972 h5

72 HENR IK B. HOFFMEYER udførlig instruks for vurderingsmændene. De skulle vurdere selve bygningerne og deres nagelfaste pertinentier. » Ved Værdiansættelsen var det Hovedsynspunktet at jaa fastslaaet, hvad det vilde koste at genopføre Bygningen. Dog skulde Forringelser som Følge af Ælde eller daarlig Vedligeholdelse tages med i Betragtning, ligesom det ogsaa var bestemt, at Vurderingen skulde foregaa paa Grundlag af den laveste Pris for Byggematerialier».1 1 Da en brand kun i ringe omfang ville bevirke ødelæggelse af fundamenterne, må vurderingerne efter denne instruks hovedsagelig dække bygning -f- fundamenter. Hvad angår byggematerialepriser, så var de stabile i den første del af byggeperioden, hvor størstedelen af byggeriet fandt sted, og da de senere i århundredet steg, kan dette —selv om der var en vis tidsforskel mellem opførelse og vurdering af et hus - kun have haft ringe indflydelse på forholdet mellem vurderingssum og opførelses­ omkostninger. Af hensyn til eventuel optagning af hypotekkredit skulle grundenes værdier ifølge instruksen fastsættes ved vurderingen til brandforsik­ ringen. Dette skete dog ikke; grundenes værdi er ikke nævnt i en eneste vurderingsforretning, og de er ikke inkluderet i bygnings­ vurderingerne. 1 735-instruksen for vurderingsmændene var gældende lige til 1 795. Den dækker således størstedelen af byggeperioden. Vurderingsfejl i årene op til 1735 spiller ikke nogen større rolle for rigtigheden af den totale vurderingssum for de genopførte huse, for langt de fleste byg­ ninger blev omvurderet mellem 1735 og 1795. Det fremgår af om­ vurderingerne, at man virkelig tog hensyn til værdiforringelserne, idet der i flere tilfælde i 1740’rne og i75o ’erne skete nedsættelser af vurderingssummerne. Med det her omtalte grundlag for vurderingerne må vurderings­ summen ligge tæt ved genopførelsesomkostningerne. Nogle bygninger har det været billigere at genopføre, fordi der var brugbare murrester og gamle byggematerialer, men andre har det til gengæld været dy­ rere at bygge, fordi gadelinierne blev ændret, så der måtte bygges nye fundamenter. Om de uforsikrede bygninger vides det, at opførelsen af 4 af kirkerne kostede 2 11.5 7 5 rdlr., af bispegården 15.325 rldr. og af Store Auditorium 7.970 rdlr., ialt 234.870 rdlr.1" Derimod eksisterer