HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1972 h5

GENOPBYGNINGEN AF KØBENHAVN EFTER BRANDEN I 1728 69 selskabet. I dets omfattende arkiv findes bl.a. 11 bind »Hovedassu- rancebøger over Policer«,0 hvori er anført hver enkelt forsikrings­ tagers navn, stilling og bopæl (gadenavn og matrikelnummer), dato for vurdering og policeudstedelse, vurderings- og forsikringssummer og policens nummer. Endvidere er angivet ændringer i ejerforhold og i vurderingssummer. Protokollerne er inddelt efter policer i fort­ løbende nummerorden, med en side til hver police, så alle oplys­ ninger om en police er samlet på ét sted.7 Ved hjælp af matrikelnumrene er de policer, der vedrører gen- opbyggede huse i brandområdet, blevet udskilt ved en systematisk gennemgang af disse protokoller op til 1795. For at kunne konstatere, hvor stor en del af de genopførte huse, der blev forsikret, har hver enkelt police måttet knyttes til en ma­ trikel i 1 756-matrikuleringen. Når det ikke er tilstrækkeligt at benytte 1689-matrikuleringen, skyldes det både de tidligere nævnte udstyk­ ninger af matrikler før 1728 og det store antal ændringer af matrik­ lerne, der fandt sted i forbindelse med genopbygningen. Det har været vanskeligt for myndighederne at holde rede på de mange ændringer, og det viser sig i adskillige tilfælde, at der er fejl i protokollerne, både med hensyn til matrikelnummer, gade og kvarter. Størstedelen af matrikelnummer-angivelserne i hovedassurance- protokollerne er 1689-numre. For at kunne forsyne de enkelte policer med 1756-numre har det været nødvendigt at inddrage navnestoffet: I hovedassuranceprotokollerne er anført en matrikels skiftende ejere, og i forarbejdet til 1 756-matrikuleringen (»Den generale Opmaaling 1 755«) er anført hver matrikels 1689- °g 1756-nummer plus et eller to ejernavne. I de fleste tilfælde har ét ejernavn været nævnt i begge kilderne, hvorefter den pågældende polices 1689-nummer har kunnet omsættes til 1 756-matrikuleringens. I en del tilfælde, enten hvor ejer­ navnet i Den generale Opmåling 1755 er fra tiden før 1728, eller hvor den samme person ejede flere matrikler med samme 1689- nummer, har det været nødvendigt at inddrage skattemandtallene. Ved hjælp af ejernavne og matrikelnumre i de tre kilder er det således lykkedes at knytte samtlige policer til matrikler i 1 756-matri­ kuleringen. Ved at sammenholde matrikelkortet fra 1756 med poli­ cerne viser det sig, at kun 14 matrikler og dele af 3 andre ikke blev forsikret.8 Heraf var 4 matrikler ubebyggede, mens kun 1 var privat

Made with