HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1972 h5

GENOPBYGNINGEN AF KØBENHAVN EFTER BRANDEN I 1728 55 kommissionen dette arbejde, da han mente, at den ikke ville kunne overkomme mere end det private byggeri.”9 Kongen fulgte delvis rådet, idet han samme dag, som Reventlow blev udnævnt til ober- direkteur for bygningskommissionen, overdrog opsynet med kirkernes og rådhusets genopførelse til en kommission, bestående af overcere­ monimester Vincents Lerche og biskop Christen Worm, assisteret af generalbygmester Ernst.'’0 Den nye kommission var ikke underlagt Reventlows overdirektion. Allerede før kommissionen blev dannet, var der blevet udarbejdet et overslag over udgifterne til kirkernes genopførelse, og det var be­ sluttet, at de skulle dækkes af et brandstyr, der var blevet udskrevet den 2 1. december 1728 (se p. 77). Kommissionen skulle udelukkende beskæftige sig med selve byggeriet, mens alle pengesager blev ordnet via brandstyrkassereren. Da pengene indløb planmæssigt i brandstyrkassen, var det offent­ lige byggeri væsentligt bedre stillet end det private, og byggeriet gik da også hurtigere. Den mindste af kirkerne, Reformert Kirke, kunne ikke få bygge­ omkostningerne dækket af brandstyrkassen, så den måtte opføres dels for menighedens egne penge og dels for penge indsamlet blandt tros­ fæller i udlandet. Alligevel var det den eneste kirke, der blev færdig i Frederik IV ’s levetid. Indvielsen fandt dog først sted den 4. marts 17 3 1 .(,t Trinitatis Kirke var den mindst beskadigede af kirkerne, og i som­ meren 1730 var man så langt med byggeriet, at universitetsbiblio­ teket, der stadig skulle have til huse på kirkens loft, kunne modtage godt 2000 bind fra kongens bibliotek. I løbet af det følgende år blev kirkens indre færdig, og indvielsen fandt sted den 7. oktober 1 7 3 1 .02 For St. Petri Kirke’s vedkommende blev selve bygningen betalt af brandstyrkassen, mens kirkens menighed selv måtte bekoste inven­ taret. Også denne kirke blev - bortset fra tårnet - hurtigt færdig, og blev taget i brug i september 17 3 1 .“ Rådhuset på Nytorv gik man under Ernst’s ledelse04 i gang med i 1729. Bygningen var ikke blevet mere ødelagt under branden, end at man kunne benytte dele af murene ved genopbygningen, og bygge­ riet skred derfor hurtigt frem.G” De sidste to kirker, Helliggeist og Frue Kirke, var man derimod