HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1972 h5

GENOPBYGNINGEN AF KØBENHAVN EFTER BRANDEN I 1728

5 3

tedes af kongen, både til i første omgang at fastholde kravet om grundmur (kongen siger i befalingen fra 18. marts 1729, at han har »ladet sig berette«, at det kun er lidt dyrere end bindingsværk)51 og senere til at tillade bindingsværksbaghuse. Knud Voss konkluderer på det sidste punkt således: »Naar der i den følgende Tid opførtes et meget stort Antal Baghuse af Bindings­ værk, hvoraf en betydelig Del endnu er bevaret, skyldes det indirekte Krieger, direkte naturligvis Kongens Bestemmelse og Indbyggernes Fattigdom, men Reventlow var dog den, der tog Initiativet, som skabte den lovformelige Forudsætning for disse Baghuse«.1’2 Samarbejdet mellem Reventlow og bygningskommissionen blev hurtigt dårligt. I juni måned klagede Reventlow i et brev til kongen over, at kommissionen ikke ville samarbejde med ham, ikke besva­ rede hans forespørgsler og ikke i tilstrækkeligt omfang førte det tilsyn med byggeriet, som det var pålagt dem at føre. Reventlow næsten tryglede Frederik IV om hjælp. Resultatet blev et irettesættende brev til kommissionen, der bl.a. blev bebrejdet, at den endnu ikke havde afsluttet afmærkningen af de gadelinier, der var blevet fastlagt den 2. maj s.å., og at de havde ladet de gamle pæle, der var blevet an­ bragt i overensstemmelse med gadereguleringsforslaget fra 18. de­ cember 1728, stå, så grundejerne ikke kunne finde ud af, hvilke pæle de skulle rette sig efter.1’3 Det fremgår af flere lignende klageskrifter fra Reventlow til kon­ gen, at forholdet mellem bygningskommissionen og Oberdirekteuren ikke blev bedre. Det er stadig manglende samarbejdsvilje og forhaling af sagerne fra kommissionens side, der præger forholdet. Reventlows arbejde blev desuden generet af ledende folk i centraladministratio­ nen, idet oversekretæren i Danske Kancelli, Christian Møinichen, og storkansler U. A. Holstein modarbejdede og forsinkede Reventlows forslag, når de blev forelagt dem til udtalelse.54 Når hertil lægges, at kongen på grund af tiltagende svagelighed tog mindre og mindre del i styret, bliver Reventlows isolerede stilling klar. Efter tronskiftet i oktober 1730 skete der en del personskifter i de højere stillinger, og blandt de først afskedigede var Reventlow. For Københavns genopbygning var hans afsked næppe noget tab. Trods hans store dygtighed og energi var der kun kommet lidt ud af hans anstrengelser. Han havde nok formået at trænge igennem med nogle