HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1972 h5

GENOPBYGNINGEN AF KØBENHAVN EFTER BRANDEN I 1728

47

og gadearealer kunne fremtræde klart. De i betænkningen omtalte forslag til ændringer af gadelinierne er udførligt refereret og kommen­ teret i litteraturen, hvor der desuden er foretaget sammenligninger mellem betænkningens ordlyd, kongens kommentarer i approbationen af betænkningen og et bevaret kort fra 1730.25 Sidstnævnte — der har båret teksten: »Plan paa de afbrendte Pladser udi Kiøbenhavn, med Gadernes Indrettelse, saaledes som de herefter skal være, 1730« - er stærkt medtaget af tidens tand, men det kan stadig anes, at de brændte områder har været markeret. Da kortet på dette felt må antages at være en kopi af kommissionens kort, der atter bygger på Søren Balles fortegnelse, er det ikke benyttet til fastlæggelsen af brandområdet. M. h. t. gadereguleringen er kortet derimod —med forsigtighed - brugbart til supplering af kommissionens betænkning. En lang række af de mindre af de projekterede ændringer er ikke omtalt i betænkningen, men har været anført på det manglende kort: »PIvorledes ellers vore allerunderdanigste Tancker gaar ud paa de øvrige Gaders og Streders Udvidelse, derom maatte det allernaadigst være os tilladt, at referere os allerunderdanigst til Tegningen af her- hosfølgende Cart, paa det vi icke skal opholde Eders Kongl. Mayt: med ald for viitløftig Forklaring«. (Når Lorenzen26 forbavses over, at der skete flere ændringer i gadeføringen, end betænkningen næv­ ner, må det skyldes, at han har overset den her citerede passus. Det er yderligere galt, når det samme sted anføres, at kommissionen ikke foreslår anlæg af Kultorvet. Både i den foreløbige betænkning og i den endelige er torvets anlæg foreslået). Kommissionen skriver i betænkningen udtrykkeligt, at den har taget hensyn til omkostningerne ved omlægningen af gadelinierne, og at den, hvis omkostningerne er underordnede, kan foreslå større æn­ dringer. Herefter nævnes forslag, der især omfatter store pladser som skæringspunkter for brede, lige gader. Den 18. december 1728 godkendte Frederik IV det nye kort.2' Han tilføjede dog, at når gadebredderne blot blev som foreslået (ho­ vedgader 20-24 alen; sidegader 16 alen), »faar det udi det Øvrige ved den forrige Gadernes Krumhed at have sit Forblivende«. Ifølge betænkningens tekst har kortet netop vist mange forslag til udret­ ninger af krumme gader, så det er tilsyneladende en begrænset god­ kendelse af kortet, der gives udtryk for.