HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1972 h5

44 HENRIK B. HOFFMEYER øje med salg af metaller, linned, klæder m.m., for at det kunne kon­ stateres, om der var tale om tyvekoster, erhvervet under branden.4 Det var, som det ses, en blandet række af opgaver, der blev pålagt kommissionen, og når den var sammensat så bredt, var det netop for, at alle opgaverne kunne falde inden for en eller fleres embeds­ områder. Mens en del af opgaverne - genetableringen af brandvæsenet og igangsættelsen af fødevareproduktionen —nødvendigvis måtte løses, er det bemærkelsesværdigt, at det pålægges kommissionen at føre en ganske omfattende priskontrol. Man har her det første af mange — og vellykkede — forsøg på gennem hele byggeperioden at holde priserne nede. Det er ikke muligt at følge kommissionens daglige arbejde, men det fremgår af skrivelser til og fra Danske Kancelli, at den løste nogle af sine opgaver. Efter en forespørgsel meddelte kancelliet den 12. no­ vember 1728, at det var tilladt bagere og bryggere at lægge midler­ tidige spær og tage over resterne af deres huse, så de kunne producere vinteren over.5 3 uger senere fik også de øvrige beboere i brand­ området - ligeledes efter forespørgsel fra kommissionen — tilladelse til på lignende måde at indrette sig interimistisk for vinteren. Ved samme lejlighed fik kommissionen besked på at overveje mulig­ hederne for fjernelse af gruset fra gaderne og brandtomterne.6 (Pro­ blemet ses ikke at være berørt senere i kommissionen, men er tilsyne­ ladende overgået til magistraten, idet der førtes brevveksling mellem denne og kancelliet om fjernelse af gruset. Det besluttedes i maj 1729 at foretage nødvendige reparationer af vejene uden for byen ved hjælp af gruset fra Nørre, Klædebo og Vester Kvarterer og at be­ nytte resten til opfyldning bag Amalienborg Have, hvor Mønster­ pladsen blev anlagt).7 Problemet med brandvæsenet blev taget op til behandling i kom­ missionen, og den 26. november godkendte kongen et forslag fra denne om, at der til gadelygternes og brandmateriellets istandsættelse blev pålignet ejerne af de bevarede huse en skat på mellem 1400 og 1500 rdlr.8 Desuden blev vægternes ruter og områder lagt om, men af angst for nye brande blev antallet af vægtere —der kort før var blevet sat op fra 65 til 100 —ikke formindsket, skønt der unægtelig var mindre at overvåge i de første år efter branden.6