HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1972 h5

42 HENRIK B. HOFFMEYER murede. Skønt det siden 1683 havde været påbudt, at husene i hoved­ gaderne skulle bygges af grundmur og i en del andre gader bygges med grundmurede facader,21 havde byfornyelsen været så lille, at det helt overvejende antal huse i brandområdet stadig havde været af bindingsværk. Dette forhold er fremhævet her, fordi det havde betydning i diskussionen omkring genopbygningen (se p. 50 f). Den kvartervise optælling giver et vist indtryk af fordelingen af grundmur og bindingsværk før branden (f.eks. viser der sig en tydelig forskel på de to nabokvarterer Vester og Snarens), men da de enkelte kvarterer - på grund af de ovenfor omtalte bestemmelser fra 1683 - bestod af gader med meget forskellig byggeskik, med størstedelen af de helt og delvis grundmurede huse koncentreret i få gader, giver denne opdeling kun et ufuldstændigt billede af fordelingen.20 I analysen af 1 729-fortegnelsen er der yderligere foretaget bereg­ ninger over prioriteterne i de brændte huse. Disse beregninger vil blive nærmere omtalt i afsnittet om finansieringen af genopbygningen. 1. Det administrative apparat Straks efter branden stod myndighederne over for en række store og komplicerede problemer, som det var nødvendigt at få løst hurtigt. Man etablerede derfor et administrativt apparat i form af en række kommissioner, der dels skulle løse de øjeblikkelige opgaver og dels tilrettelægge og styre genopbygningen. For at få løst de mest påtrængende problemer nedsattes dagen efter branden, den 24. oktober 1728, I : Den kombinerede Kommission.1 Et enkelt af dens arbejdsområder udskiltes den 16. november og blev overdraget til I I : Kommissionen til undersøgelse af tyverier i forbin­ delse med branden. De langsigtede opgaver blev taget op allerede den 5. november ved nedsættelsen af I I I : Kommissionen til Gadernes Regulering (Regule­ ringskommissionen ) . Antagelig efter denne kommissions forslag op­ rettedes den 18. marts 1729 IV : Bygningskommissionen for Køben­ havn, der 1/2 måned senere blev underlagt grev Revehtlow, der blev udnævnt til »Oberdirekteur« for genopbygningen. Kommissionen for byggeriet blev nedlagt i marts 17 3 1, hvorefter stadsbygmesteren D. GENOPBYGN INGEN

Made with