HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1972 h5

40 HENRIK B. HOFFMEYER om den store masse af huse, siger de samlede kilder intet konkret. Der ligger et stort, spredt kildemateriale, der i nogen grad kan belyse emnet, men det ville være både uoverkommeligt og ret betydningsløst at gennemføre detailstudier til denne undersøgelse. Det kan dog an­ føres, at det ved næsten alle bygningsarkæologiske undersøgelser i brandområdet har vist sig, at materialer - især munkesten - fra de brandhærgede huse er blevet anvendt ved genopbygningen, hoved­ sagelig til opmuring af skillerum.18 På grundlag af 1729-fortegnelsen og mandtallet over beboerne i de skånede dele af byen er der i »Kjøbenhavns Huse og Indvaanere« foretaget en analyse af bebyggelsen før branden.19 En del af analysens resultater, der dels belyser brandens omfang i forhold til hele byen og dels kan benyttes i forbindelse med undersøgelsen af genopbyg­ ningen, skal refereres her. Det brandområde, der opereres med i analysen er ganske vist ikke identisk med det i forrige afsnit fastlagte, men afvigelserne er ikke større, end at de statistisk set er uden væsent­ lig betydning i de her benyttede sammenhænge.20 Hvor stor en del af København, der var brændt, er fundet ved at sammenholde antallet af brændte huse i 1729-fortegnelsen med mandtallet over beboerne i de skånede dele. På trods af usikkerheden om antallet af brændte huse, giver det et godt begreb om brandens omfang, når det anføres, at det bevarede antal huse var 3051. Om­ kring en trediedel af Københavns huse var altså brændt. Hvor stor en del af byens befolkning, der var blevet hjemløse ved branden, er det kun muligt at angive skønsmæssigt. 1729-fortegnelsen meddeler intet om antallet af beboere i brandområdet før branden. I mandtallet over de skånede dele er det om 8749 mennesker angivet, at de før havde boet i brandområdet. Hertil kommer at 436 fattige familier umiddelbart efter branden blev ført ud af byen til omegnen, og at 484 almisselemmer blev sendt til deres respektive hjemsteder i provinsen. Sættes det fjernede antal mennesker til 3000, hvilket er rimeligt ud fra de nævnte tal, og regner man yderligere nogle tusind for enten at være flyttet frivilligt eller at have unddraget sig tællingen, bliver tallet på de brandlidte knap 14.000. I kildeudgaven angives det, at »det er rimeligt, at Tallet har været endnu højere, maaske en Snes tusinde«.21 Forhøjelsen begrundes med, at mandtallet næppe altid har nøjagtig oplysning om, hvorvidt en person hørte til de