HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1972 h5

34 HENRIK B. HOFFMEYER idet samarbejdet, særlig mellem de militære og civile instanser, havde været meget dårligt under katastrofen. Således blev militæret først på brandens tredie dag sat ind i brandbekæmpelsen, og dets indsats viste sig da at være effektiv. Sideløbende med arbejdet med afhjælpning af den øjeblikkelige nød, med organisering af fødevareleverancerne og indkvartering af de brandlidte - vinteren stod for døren —begyndte man at angribe det egentlige problem: genopbygningen af hovedstaden. For at få et arbejdsgrundlag beordrede man stadskonduktør Søren Balle til at foretage en registrering af de brændte huse, og i . november -altså kun en uge efter branden - havde han afsluttet dette arbejde og kunne aflevere en fortegnelse, hvor hvert enkelt hus, dets matrikel­ nummer, ejer og beboere var angivet. Husene havde han opdelt i to kategorier: De, der var »ganske øde«, og de, der var »tildels ruineret«. (En kvartervis sammentælling af fortegnelsens angivelser ses i ta­ bellerne p. 37 under »1728-fortegnelsen«). Efter selve fortegnelsen skrev Søren Balle: »Ved forestaaende beregning er alene observeret de gaarde, huse og vaaninger som ligger til gaderne, saa at de leje- vaaninger som ligge under en og anden gaard, tillige ere anførte, men andre huse som gaarden tilhøre, saasom side- og baghuse, ere ej beregnede; . . .«.3 Fortegnelsen registrerer altså antallet af brændte gadehuse, men ikke den øvrige bebyggelse på grundene. Der er dog ingen tvivl om, at der - bortset fra enkelte særlig solide stenbygninger - ikke har været andet end større eller mindre røgsværtede murrester tilbage i brandområdet. Skønt Søren Balles fortegnelse fra 1. november 1728 omtaler de enkelte huses matrikelnumre, er det ikke muligt at fastlægge brand­ området helt nøjagtigt på dette grundlag. Det skyldes, at København ikke var blevet matrikuleret siden 1689, og i perioden 1689-1728 var mange matrikler blevet udstykket. De nye matrikler fra sådanne ud­ stykninger fik ikke hver deres nummer, men beholdt den oprindelige matrikels nummer. Der var sket udstykninger 5 steder i brandom­ rådets yderkanter,4 og det kan på disse steder ikke med sikkerhed fastlægges, hvor grænsen mellem brændte og ikke-brændte huse går. Fastlæggelsen af brandområdet volder yderligere problemer, fordi der blev fremstillet endnu en fortegnelse over de brændte huse, en fortegnelse, der ikke stemmer overens med Søren Balles. Den blev