HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1972 h5

GENOPBYGNINGEN AF KØBENHAVN EFTER BRANDEN I 1728

31

under genopbygningen? Hvad hæmmede og hvad fremmede bygge­ riet? Hvad blev der bygget? Hvor meget kostede det? Hvordan finan­ sieredes det? Nogle af disse spørgsmål søges besvaret i denne un­ dersøgelse. Besvarelsen kan ikke på alle punkter blive fyldestgørende, især på grund af det bevarede kildemateriales beskaffenhed. Imidlertid skulle det være muligt at tegne et præcisere billede af den aktivitet, som branden afstedkom i København i i 73orne og delvis i74o’me. Brandkatastrofen havde så stort et omfang, at omkostningerne ved genopbygningen måtte få indflydelse på hele samfundets økonomi. Landets finanser var i forvejen anstrengte, bl.a. som følge af de dårlige konjunkturer for landbruget i i72o ’rne og 1730 ’rne, men også de meget kostbare slotsbyggerier i denne periode krævede deres væsentlige part af samfundets ressourcer. Genopbygningen af København må i denne sammenhæng forundre, både med hensyn til tempo og finansiering, men også med hensyn til den forvaltning, der måtte til for at lede et så omfattende byggeri. Når genopbygningen af København efter branden i 1728 ikke er grundigt undersøgt, skyldes det antagelig først og fremmest kilde­ materialet: Det er på samme tid overvældende stort og meget man­ gelfuldt. At det er stort kan næppe undre, når katastrofens omfang tages i betragtning. Hertil kommer, at både centraladministrationen og byens egen administration var inddraget i løsningen af proble­ merne vedrørende genopbygningen. At det er mangelfuldt skyldes hovedsagelig de to brande, der i 18. århundredes slutning hjemsøgte København: Christiansborgs brand i 1794 og bybranden i 1795. Ved den første forsvandt størstedelen af papirerne fra den bygningskommission, der fra 1731 havde den cen­ trale ledelse af det offentlige byggeri; de brændte i kommissionens lokaler på slottet. Københavns administrations arkiver befandt sig på rådhuset på Nytorv, og herfra blev kun en del reddet i 1795. Både stadsbygmesterens og store dele af stadskonduktørens arkiver brændte, og det samme gjaldt det meste af den ældre bygningskom­ missions ( 1 729-31 ) arkiv. B. EN KO R T FA T T E T GENNEMGANG AF DE V IG T IG ST E K ILD EG RU PP ER