HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1972 h5

1 8 8 ANMELDELSER havde erhvervet i Indien, og som Kompagniet ønskede skulle forblive der, en mu­ lighed for at besørge en illegal kapitaloverførsel ved finansiering af danske ekspe­ ditioner, som nemlig kunne udrustes i Indien, uden at man havde behøvet at føre danske varer ud. Der er noget bedrøveligt ved at skulle give slip på den hidtidige illusion om, at København besad den fornødne private kapital til at finansiere det enorme opsving af Indiehandelen i århundredets slutning, men det er dog en tilfredsstillelse at erkende endnu et segment af sandheden om Den florissante handelsperiode, selv om den føjer et væsentligt træk til vor mistanke om den hele periodes unaturlige konjunkturer. Feldbæks skrifter er et uomgængeligt korrektiv til vore forestillinger om de strålende år i det 18. århundredes slutning, selv om de mangler den fortrolige nærhed til det københavnske borgerskabs personer og huse. Jens Vibæk. Poul Thestrup: The Standard of L iving in Copenhagen 1 730-1800. Some methods of measurement. Udgivet af Københavns Universitets Fond til Tilvejebringelse af Læremidler. I kommission hos G. E. C. Gads Forlag. København 19 7 1. 302 s. K r. 34.50. Det oplyses i forordet, at arbejdet i det væsentlige er identisk med en afhand­ ling, som i 1968 blev belønnet med universitetets guldmedaille. Fremstillingen fylder ca. en trediedel af bogen, resten er tabeller og grafiske fremstillinger. For­ fatteren oplyser, at han har haft adgang til at benytte de samlinger vedrørende dansk prishistorie, som Institut for økonomisk Historie ligger inde med, ligesom det pågældende institut har ydet ham hjælp på forskellig måde. Man bemærker også i forordet, at forfatteren har fået hjælp af sin fader, hr. A. S. Thestrup, som har udskrevet ikke mindre end 10.000 kort fra dødelisterne i Helligånds og Holmens sogn fra henholdsvis 1730-1800 og 1785-87. Bogen bygger således på et omfattende materiale, og dens tyngdepunkt er de klare og overskuelige tabeller over befolkningsforhold, priser, forbrug og lønnin­ ger. Forfatteren gør opmærksom på, at arbejdets kronologiske afgrænsning har været bestemt af det foreliggende materiale. Havde han frit kunnet bestemme, ville han —som rimeligt er — have foretrukket andre grænser. Han er også fuldt ud klar over sit materiales mangler og understreger, at han ikke på nogen måde fremlægger en definitiv løsning på problemet levestandarden i København 1 730- 1800, men at der nærmest er tale om et debatoplæg. Det er sympatisk, at Poul Thestrup har forsøgt at bestemme levevilkårene for københavneren i den nævnte periode med håndgribelige tal, og han har arbejdet sobert og kritisk med sit stof. Den debat, han indbyder til, skal nok komme, efter­ hånden som specialister hver på sit område får taget hans resultater under be­ handling, men der vil næppe være nogen, der vil bestride det fortjenstfulde i, at han har grebet om nælden og sat diskussionen i gang. Det grundmateriale, som er overleveret fra det 18. årh. er imidlertid i sig selv

Made with