HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1972 h5

TRIBOLETS STAMBOG 17 sekretær, og som er trykt i Danske Magazin.10 Korrespondancen er selvsagt mest af naturvidenskabelig art. Ind imellem behandles dog også forhold af mere privat karakter, og det er hans omtale her af Tribolet, vi kan takke for vor viden om dennes ophold i København ud over hvad stambogen kan fortælle. Med bestemthed kan det ikke fastslås, hvilken stilling Tribolet har indtaget ved den engelske ambassade, men når han i registret til det pågældende bind af Danske Magazin kaldes »en tjener«, kan det næppe være rigtigt. Nok sender Henshaw ham til havnen for at hente bøger, men da han endnu ikke har kunnet afse tid til at besøge Ras­ mus Bartholin," der allerede da havde et vist europæisk ry, og som han længtes efter at lære at kende, sender han Tribolet som stedfor­ træder (brev dat. 6. juli 1672). Og i et på latin affattet brev ( 1 1 . jan. 1673) til Royal Society fra Bartholin omtaler denne Tribolet på lige fod med Henshaw. Endelig findes med samme datering som brevet Bartholins her gengivne indskrivning, hvor han benævner ham »clarissimo domino« (»ædle herre«). Lad det nok så meget være en cliché, men en tjener benævner man dog næppe sådan. Efter alt at dømme må Tribolet have været en kavaler og er blevet behandlet som standsperson. Det havde været meningen, at Tribolet skulle være en hjælp for Henshaw, men efterhånden er det åbenbart ikke gået så godt. Den 4. febr. 1673 skriver Henshaw, der jo nu er blevet envoyé, et brev, hvoraf det fremgår, at han er blevet træt af schweizeren og har sendt ham tilbage til England, da han kun gjorde liden nytte: »he wholy spending his time in company keeping, and conversing with his countrymen in this towne«. Der kunne godt gå to måneder, hvor Tribolet overhovedet ikke mødte, »and when he did come, it was only for money«. Den unge kavaler har tydeligt nok levet over evne. Allerede mens han opholdt sig i England, havde faderen nægtet at forstrække ham yderligere med penge, og allerede dér havde Henshaw ydet ham lån. Efter syv-otte måneders ophold i København er da Tribolet tilbage i England, og hans rejses videre forløb skal ikke her søges fulgt. Om hans skæbne senere i livet kan oplyses, at han gik embedsvejen, og at han i 1694 blev »Landvogt« (bailli) i Saanen i den sydlige del af kanton Bern. Det kan uden overdrivelse siges, at han hermed gik

Made with