HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1972 h5

A NM E L D E L S E R Ole Feldbæk: India Trade under the Danish Flag 1772-18 08 . European Enter­ prise and Anglo-Danish Remittance and Trade, diss., 1963. Samme: Dansk neutra­ litetspolitik under krigen 1778 -178 3. Studier i regeringens prioritering af politiske og økonomiske interesser (Kbhs. Univ., Inst. f. øk. Historie) 19 7 1. For de fleste lokalhistorikere er stadens topografi og personalhistorie alfa og omega. Den økonomiske baggrund for byens udvikling indtager en mere tilbage­ trukken rolle i interessespektret, skønt den i virkeligheden er det brød, hvoraf lokalhistoriens andre grene næres. Dette er i udpræget grad tilfældet med K ø ­ benhavn, hvis lokalhistorie kun i beskeden grad rummer udtryk for byens sær­ stilling som rigshovedstad gennem 5 århundreder og som rigets økonomiske midt­ punkt i det kvarte årtusind, der er gået siden merkantilismen gjorde vor by til et tvungent centrum for landets økonomiske liv. Uden vellykkede forsøg i den retning er hovedstadens litteratur naturligvis ikke. Schovelins værk »Fra den danske Handels Empire« I-II, 1899-1900, lagde i virkeligheden et ikke ringe fundament for vor forståelse af Den glimrende handelsperiode, der i høj grad gjorde det københavnske til hovedpunktet for be­ tragtningerne af de halvhundrede års centrale position i verdenshandelen, som byen oplevede fra midten af det 18. århundrede til skæbneåret 1807. Denne periode har fået en ny og interessant historiker i dr. phil. Ole Feldbæk, som i eminent grad har forstået at udnytte det stof, der rummes i de danske arkiver, som en adgangsbillet til forståelsen af en række internationale problemer. Man bør derfor ikke undres, men føle sig næsten stolt over, at hans værker til dels er udkommet på engelsk, nemlig The Danish Trade in Bengal 1772-1808 (Scandinavian Economic History Review, vol. X II, 1964), disputatsen India Trade under the Danish Flag, 1969, suppleret med endnu et par artikler, og endelig Dansk Neutralitetspolitik under krigen 1778-1783, 19 71 (med et engelsk resumé). Der er særlig grund til at hefte sig ved disputatsens konklusion, fordi den bringer stof til ændring af vort gamle billede af Indiehandelen. I 1772 fornyedes Asiatisk Kompagnis oktroj på sensationel vis, idet Kompagniet frafaldt sit mo­ nopol på Indiehandelen, der i modsætning til den kinesiske handel aldrig havde været den store økonomiske succes, men tværtimod var på vej til at kvæles under de stigende udgifter til de faste omkostninger, der var forbundet med koloniernes opretholdelse. Frigivelsen af Indiehandelen og statens deraf følgende overtagelse af kolonierne medførte et forlængst erkendt opsving i den private handel, som hurtigt overgik kompagnihandelen, hvoraf den tænkende læser fluks vil fornemme, at den liberale handel i effektivitet langt overgår den koncessionerede. I sine ind­ gående undersøgelser viser Feldbæk sig her som en virkelig glædedræber, idet han godtgør, at finansieringen af dette voldsomme opsving havde nogle ganske uden for København beroende årsager. Frigivelsen af handelen gav nemlig det engelske Kompagnis embedsmænd en uventet chance for at hjemføre de kapitaler, som de

Made with