HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1972 h5

K Ø B E N H A V N S K E J O R D F U N D 1971

AF JØ RG EN AH L E F E LD T -LA U R V IG

Den milde vinter 1971 begunstigede Bymuseets arbejde, og der var således glimrende lejlighed til at grave i Borgergade, i det område som havde været bryggeren Christian Gierløfs have. På Gjeddes eleverede kort ses en sø, som kunne rumme mulige opfyldninger fra Store Kongensgades fajancefabrik, og det var derfor med den største iver, at gravemaskinernes arbejde blev fulgt. Opfyldningen af den ret store sø viste sig at være noget senere end Gierløfs ejertid, men der fandtes dog en hel del af de spændende fliser, som nævntes i artiklen i: »Historiske Meddelelser om København 1971«, særligt var det hvid­ glaserede relieffliser, som fandtes her. Gravningen gav også store mængder lertøj fra tiden omkring 1800, samt ovnfragmenter fra Louis XVI-ovne med spændende stempler i indmuringsfladerne. Flisen (fig. 1) har et stempelaftryk indpræget i godset med et in- terieur fra et pottemagerværksted; der ses kander og krus, som ståi til tørre på reoler, samt drejeskiven i forgrunden, og foroven antage­ ligt pottemagerens forbogstaver. Nogle andre næsten æblegrønne fliser har indenfor en cirkel bogstavet V eller L. I området mellem Vestervoldgade og Frederiksholms Kanal lå ned mod havnen Kongens Bryghus. Dette område har ligget bag den del af Københavns befæstning, som hed Rysensteens Bastion. Netop dette område må anses for at have meget store muligheder for at rumme fejlbrændinger fra de spændende produktioner, som har været her, først Blåtårns ovnfabrik og senere Fourniers forsøg på at fremstille porcelæn. Statens humanistiske forskningsråd havde vel­ villigt støttet tankerne om at foretage en forsøgsgravning, og der var bevilget et beløb til leje af gravemaskiner og andet materiel. Bymuseet forsøgte derfor at finde mulige udsmidningslag i sommerferien 1971. Trods gravemaskinens størrelse og supplement af trykluftbor, var det uendeligt besværligt at få bugt med de svære fundamenter, som lå under den uskyldigt udseende overflade, og havde vi fået bygnings­ resterne og deres tykke cementgulve væk, viste der sig svære trækon­ struktioner med både vandrette og lodrette bjælker, som voldte lige

Made with