HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1972 h5

K Ø B E N H A V N S B Y M U S E U M E R H V E R V E L S E R OG I A G T T A G E L S E R 1 9 7 1 - 7 2

AF ST E FF EN L IN VA LD

Bymuseet har i år afholdt fem udstillinger. Fra 1/4 til 2/5 »Der var engang«, hvor byens udvikling skildredes med 50 års mellemrum fra 167 1 - 197 1 , medens det fra 8/6 til 4/7 havde en udstilling af »Th. Philipsens malerier fra Kastrup og Saltholm«, som både kunst­ nerisk og topografisk gav et udmærket indblik i Philipsens opfattelse af Amagerlandets flade skønhed, gårdene og husene herude. De fleste af billederne var udlånt af private samlere, som med største bered­ villighed havde stillet dem til museets disposition. Udstillingen afløstes 2 1. juli af Socialdemokratiets jubilæumsudstilling, hvor en stor »faneborg« dannede en ramme omkring den instruktive udstil­ ling af genstande, arkivalier og tryksager, hvortil bl.a. såvel Arbejder­ bevægelsens Bibliotek og Arkiv, som Stadsarkivet, Rigsarkivet og Landsarkivet for Sjælland havde ydet meget væsentlige bidrag til belysning af arbejderbevægelsens historie. I september og oktober afholdtes en udstilling, der i store perspektiver gav et indtryk af »Københavns i medgang og modgang« fra middelalderen op til vor egen tid, og endelig afholdtes i december en udstilling af kunst­ maler Henning Horns omfattende samling af tapetprøver, som vil blive mere udførligt omtalt senere i denne artikel. Udstillingen gav en oversigt over »Tapetets historie i 250 år«. I indeværende år har museet desuden haft et par småudstillinger, der dels skildrede Struensees og Brandts arrestation i 200-året for denne begivenhed, dels i anledning af Frederik I X ’s død en ud­ stilling af billeder af de tre foregående kongers død og begravelse. Ialt besøgtes disse udstillinger af ca. 40.000. I løbet af året har der i museet været afholdt to koncerter og fire i sommertiden i haven, hvor der også har været arrangeret parkteater og folkedans. Desuden har Selskabet for Københavns Historie i år afholdt tre møder i museet, som også har været besøgt af forskellige private foreninger og selskaber. Omvisninger for de besøgende har været afholdt i skolernes efterårsferie. Museet har i 197 1 /72 været besøgt af ca. 65.000, deraf 17*528

Made with