HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1972 h5

KØBENHAVNS STADSARKIV I 1971 135 gående, sikkert interessebestemt differentiering. Sådanne delinger og sammenlægninger fremgår automatisk af registraturen og i øvrigt af lavsartiklerne, og kun i særlige tilfælde er der i registraturen foretaget henvisninger fra det gamle lav til det nye eller omvendt. Endelig har også de officielle navne eller betegnelser for de enkelte lav vekslet livligt fra tid til anden, ofte uden påviselig grund. Problemet er uden egentlig betydning, og i registraturen er de skiftende navne og skrive­ måder undgået ved at give de enkelte fag gennemgående betegnelser som »smedene«, »snedkerne« osv. I stadsarkivet er der gennem den sidste halve snes år udarbejdet navneregistre til de ældste københavnske lavsprotokoller. Denne regi­ strering fortsætter til stadighed, og omfatter også arkivalier, der op­ bevares udenfor stadsarkivet. Dels udarbejdes der navneregister til hver enkelt protokol, dels samles samtlige navne i ét stort kartotek. Som det indledningsvis nævntes, opbevarer en del lav selv deres arkivalier. Stadsarkivet har også søgt at indføje oplysninger om så­ danne arkivalier i sin oversigt. En henvendelse til opbevaringsstederne medførte i øvrigt, at buntmagerlavet og garverlavets deponerede deres arkivalier i stadsarkivet. Buntmagerlavets arkiv omfatter nu ialt tolv bind og pakker 1623-19 19 og indeholder bl.a. lavsprotokoller 167 1- 19 19 , en svendeprotokol 1627-1808 samt 1662-1751 Der Gesellen Schwartzes Buch, hvori skulle indføres »gesellen, die ihre Ehre undt Trew Hinden ansetzen, mit Dieberey unt Bonhaserey befunden wer- den«. Til de ældste af disse protokoller har stadsarkivet nu udarbejdet navneregistre, hvorved benyttelsen væsentlig lettes. Garverlavets arkiv indeholder ligeledes meget gamle og værdifulde enheder foruden en del helt nye. Arkivet består af 78 bind og pakker. Den mest værdi­ fulde garverlavsprotokol, nemlig den ældste, der brugtes fra lavets oprettelse i 1635 og indtil 1683, modtoges imidlertid ikke fra garver­ lavet, men fra snedkerlavet, hvor den var blevet fundet ved en op­ rydning i det gamle lavshus i Grønnegade. Forklaringen på, at bogen er havnet der, må søges i den kendsgerning, at det omkring 1903-04 var meningen, at Camillus Nyrop skulle skrive garverlavets historie og at lavets arkiv som følge deraf var udlånt til ham. Rasmus Berg var netop i 1904 blevet færdig med snedkerlavets historie, og det er da nærliggende at tro, at enten Nyrop eller Berg må bære ansvaret for at garverlavets protokol fandtes i snedkerlavet. Nyrop fik aldrig