HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1972 h5

1 3 4 KØBENHAVNS STADSARKIV I 1971 Da lavene også fungerede som sygekasser, begravelsesforsikrings­ selskaber og i øvrigt understøttede trængende medlemmer og enker, måtte man have indtægter fra lavsmedlemmerne. Derfor optræder i mange tilfælde kontingentprotokoller, de såkaldte tidepengeproto- koller (kontingentet skulle erlægges til bestemte tider). For udgifter førtes der ofte særskilte bøger. Lærlinge knyttedes i mange tilfælde til læremestrene ved kon­ trakter, og man kan følgelig i lavsarkiverne støde på bøger, hvori kontrakter er kopieret, eller, hvad der er mest almindeligt, bøger hvori læreforholdets konditioner er indført, de såkaldte drengebøger eller ind- og udskrivningsbøger. Noteret er da i hvert fald drengens navn, læremesterens navn og læreforholdets løbetid, tit også drengens faders eller værges navn samt undertiden også navnet på en eventuel kautionist. I de lav, der havde en egentlig lavsskriver, førte man hyppigt kopi­ bøger over udgåede breve og af og til også over indkomne. Var det skik ved et lav blot at gemme indkomne breve og hertil at vedlægge svarkoncepter er man selvfølgelig lige så godt (om ikke bedre) hjulpen. Det var almindeligt, at svende havde deres egne forsamlinger. Disse bestyredes af oldgesellerne og stod som regel under lavets opsigt. Der kan for svendeforsamlingernes vedkommende være ført protokoller af samme karakter som ved mestrenes lav. Svendesammenslutningerne ydede bidrag til syge medlemmer, til begravelser, til enker og til svende på vandring. De førte også tilsyn med, at fagets traditioner blev holdt i hævd. Ofte var der i provinsbyerne ikke mestre nok til at danne et selv­ stændigt lav, og derfor ser man ikke sjældent provinsmestre som med­ lemmer af københavnske lav. Med hensyn til handelslavene gælder, at de totalt ophævedes ved næringsloven af 1857, hvorimod håndværkerlavene fik lov at bestå som institutioner med i det væsentlige sociale opgaver. Såvel lavene i almindelighed som det enkelte lav har i tidens løb adskillige gange skiftet karakter. At gøre rede for sådanne ændringer ville være ganske omstændeligt, og det er da også kun sket i be­ grænset omfang i registraturen. Antallet af lav har til forskellige tider varieret, idet forskellige fag undertiden har været slået sammen i et enkelt lav, mens der til andre tider har været tale om en mere vidt