HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1972 h5

KØBENHAVNS STADSARKIV I 1971 133 Lavsarkivalier. (Ved fuldmægtig Egil S kali). I 1971 opfyldtes et længe næret ønske, idet det ved et samarbejde mellem landsarkivet for Sjælland og stadsarkivet lykkedes at udgive en samlet registratur over københavnske lavsarkiver. Den redigeredes af arkivar ved lands­ arkivet Andreas Jørgensen og nærværende artikels forfatter. Lavene var sammenslutninger af håndværkere og handlende; deres oprindelse går tilbage til middelalderen. Grænserne for deres virk­ somhed og rettigheder var fastlagt i de såkaldte lavsskråer eller, som de senere kaldtes, lavsartikler. Ved næringsloven af 1857 mistede de deres rettigheder, og en del af dem blev kort efter ophævet. Da magi­ straten gennem århundreder havde fungeret som lavenes nærmeste øvrighed, blev de ophævede lavs arkivalier nu afleveret til magistra­ tens arkiv, rådstuearkivet, det nuværende stadsarkiv. I tidens løb er derefter yderligere en del arkivalier afleveret dels til stadsarkivet og dels til det i 1893 oprettede landsarkiv for Sjælland m.m. Andre lav opbevarer selv deres arkivalier. Som berørt var det direkte tilsyn med lavene overladt magistraten, der til tider sikrede sin indflydelse ved at lade en rådmand overvære lavsmøderne, ligesom oldermandsvalg skulle godkendes af magistra­ ten. For at blive medlem af et lav måtte man aflægge mesterprøve og erhverve borgerskab hos magistraten. Lavsforholdene kan derfor kildemæssigt følges i magistratens arkiv, først og fremmest i borger­ skabsprotokoller og resolutionsprotokoller med tilhørende registre, kopibøger og bilag. I stadsarkivet findes desuden en mindre gruppe arkivalier, der under betegnelsen »Magistraten og lavene« af for­ skellige årsager er behandlet som et selvstændigt arkiv. Lavsarkivernes indhold er højst varierende. I de fleste tilfælde findes der en lavsprotokol, men det er meget forskelligt, hvad der er indført i protokollerne. Det har i denne forbindelse haft nogen betyd­ ning, om lavet havde råd til at betale en lavsskriver, eller om older­ manden eller en mester førte bøgerne. I lavsprotokollerne, der fra 1749 skulle autoriseres af magistraten, vil man hovedsageligt kunne finde referater af lavsmøder, hvor der blev behandlet spørgsmål om optagelse i lavet, sager om fremmedes indgreb i lavsrettigheder, ud­ nævnelse af mestre til varetagelse af lavets interesser, såkaldte bi­ siddere, regnskab m.m. Endvidere vil man ofte kunne støde på mesterfortegnelser i dem.