HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1972 h5

130

SIGURD JENSEN kende til, at Sundby kirkegård har bevaret sin virkekreds, men i mod­ sætning til kirkegården er krematoriet kommet til at virke ud over det lokale plan, idet det stort set betjener hele amagerområdet i det omfang, befolkningen dér ønsker kremering foretaget. Den tra­ fikale forbedring til sjællandssiden ved bygningen af Sjællandsbroen har desuden i nogen grad bevirket, at Sundby krematorium også er blevet benyttet af beboerne i den sydvestlige del af Vesterbro. Før Sundby kirkegård blev lagt ind under Københavns kommune, bestyredes dens forretninger af skiftende kirkeværger. Siden 1903 har den været administreret af Københavns magistrats 1. afdeling (om borgmestrene se Hist. Medd. o. Kbhvn. årb. 1970, Tillæg s. 69). Inspektørerne har været

Johan Henrik Julius Lund Anders Carl Henrik Jensen Hans Georg Villumsen

i 956-59

Børge Kristensen

1960-

K IL D E R OG L IT T E R A T U R

Grundlaget for fremstillingen har været Københavns Borgerrepræsen­ tanters Forhandlinger, Cultus-Ministeriets 1. dept. journal nr. Y 1041 ( 18 7 1) o g Z 115 0 (187 2 ), Taamby Sogneforstanderskabs Forhand­ lingsprotokol 1866-76, Sundby kirkes embedsbog, Amager birks skøde- og panteprotokol K . 1867-72 (landsarkivet), Københavns begravelses­ væsen: Oplysningsbog D. De enkelte kirkegårde, Sundby Kirke 1870/1970 , udg. af Sundby sognekald 1970, forskellige udgaver af Traps Danmark, Steffen Linvald: Sundby. Byens overdrev (1967 ), Sundbyerne 1902-1927, udg. af Sundbyernes Grundejerforening og Sundbyernes Handelsforening (19 2 7 ), C. Nyrop: Fredens Mølle (190 5 ), Dansk Biografisk Leksikon m.v. For hjælp ved fremskaffelsen af oplysninger og billedmateriale retter jeg en hjertelig tak til Københavns begravelsesvæsen og ledelsen af Sundby kirkegård. Sidstnævntes erfaringer danner grundlaget for de afsluttende betragtninger om kirkegårdens karakter.