HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1972 h5

1 2 6 SIGURD JENSEN Den nævnte udvidelse i i g ^ ’rne fandt sted nord for den gamle kirkegårdsdel ved inddragelse af et areal, på hvilket der bl.a. lå en restaurant med keglebane. Restauranten hed »Valhal«, men kaldtes - så vidt vides - »Gravens Rand« af kvarterets vittige hoveder. For­ øvrigt er rester af restaurant- og keglebanebygningen bevaret; den mur, der mod nord afgrænser den yngste af kirkegårdens askefælles­ grave, hidrører fra denne bebyggelse. Nær op ad den nye kirkegård opførtes 1923-27 en kirke, Filips kirke. På stedet havde der siden 1907 ligger en interimistisk kirke. Filips kirke ligger altså nærmere Sundby kirkegård end Sundby kirke, hvad der nok gennem tiderne har forvirret en og anden. En nabo til kirkegårdens nye afsnit er Sundby hospital. Da Københavns kommune overtog Sundby kirkegård, var denne udstyret med et lille kapel. Bygningen eksisterer endnu, men er ind­ draget til andet formål. På kirkegårdens nye afdeling opførtes i 1924 en kapelbygning efter tegning af arkitekt Holger Jacobsen med 110 siddepladser, ligopbevaringsrum m.v. I 1931 fuldførtes en krematorie- bygning med kolumbarium, ligeledes efter tegning af Holger J a ­ cobsen. I de følgende år byggedes en forbindelsesmur mellem kapel og krematorium, ligesom der skete forskellige mindre ændringer og tilføjelser til dette bygningskompleks. Københavns kommune overtog også en graverbolig (inspektør­ bolig) med kontor; denne bygning, der ligger ud til Kirkegårdsvej, eksisterer stadig, men benyttes nu til andet formål. Da kommunen erhvervede gården »Godthaab«, blev to af gårdens længer revet ned. Resten bevaredes. Efter at de bevarede bygninger gennem nogle år havde været brugt til lejligheder, stenhuggerværksted og blomster­ udsalg, flyttedes kirkegårdens administration ind i den ene af dem i 19 3 1. En tid var her også inspektørbolig, men siden 1956 er der ude­ lukkende kontorer, personalelokaler, magasiner o. lign. i bygningerne. I tilslutning til de ældre bygninger blev der i 1958, efter tegninger af arkitekt Mogens Lillie, opført en bygning med spiselokaler m.v. for kirkegårdens personale.

Udviklingen inden for begravelses- og krematorieområdet fremgår af følgende statistiske oplysninger.

Made with