HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1972 h5

SUNDBY KIRKEGÅRD 123 A f de notater, der findes i sagen om reglementets behandling i kirkedepartementet, ses, at der var betænkeligheder ved begravelses­ priserne. Man fandt satserne lovlig høje. Stort set gik man dog efter nogen overvejelse med til dem. Et andet af de opståede problemer har måske større historisk interesse, fordi det fortæller lidt om mødet mellem bysamfundet og landsbysamfundet. Det gjaldt de bønder, der ydede kirketiende. Denne ældgamle afgift gav naturligvis yderne visse rettigheder overfor kirken, og stiftsøvrigheden gjorde kirkens bestyrelse opmærksom på, at man savnede bestemmelser herom i reglementet. Pastor Theilade svarede på bestyrelsens vegne, at man naturligvis intet havde imod at indføre en tillægsparagraf om for­ holdet i reglementet, men stiftsøvrighedens skrivelse desangående var indført i bestyrelsens forhandlingsprotokol og derved allerede for så vidt en bindende regel for bestyrelsen. Enden blev, at man gav paragraf i i reglementet følgende lidt vage formulering: Frijord til- staaes alle de Beboere i Sundbyerne, der efter de gjældende Lov­ bestemmelser have havt fri Begravelse paa Taarnby Kirkegaard, og som nu, efter den med Universitetet trufne Overenskomst, ikke have Familiegravsteder dersteds eller længere ville kunne benytte samme. Ligeledes alle Fattige og Uformuende. Ligene begraves i fortsat Række. - A f den forudgående korrespondance fremgår, at meningen rent konkret var, at tiendeydende gårdejere, der ikke ønskede at betale for et familiegravsted, kunne få fri jord i en liniebegravelse på Sundby kirkegård, såfremt der ikke længere var plads på Tårnby kirkegård. Var der det, skulle de begraves dér. Det endelige og approberede reglement bærer datoen 2 1. februar 1873. Et gravsted i almindelig linie kostede for indenbys beboere 2 rd., for udenbys 3 rd. Til familiegravsteder kostede jorden 1 rd. pr. kvadratalen, hvis gravstedet skulle ligge ved hovedgangen, ellers 72 sk., dog kun såfremt det drejede sig om indenbys beboere, udenbys skulle betale 50 pct. mere. Betalingen gjaldt for 20 år, men familie­ gravsteder kunne, hvis det ønskedes, erhverves for indtil 100 år. Til de nævnte beløb kom forskellige gebyrer samt betalingen for gravning og tilkastning af graven. For tilladelse til at opsætte monument, plade el. lign. betaltes et ikke ganske ringe beløb (4-8 rd.), der gjaldt for en 20 års periode. Trækors, træindhegning og levende hegn kunne op­ sættes uden gebyr. Til belysning af disse afgifters relative størrelse kan