HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1972 h5

106 ER IK RAFN lige ligesom lå i luften inden for kunstarterne. Inden for musikken forløb udviklingen på samme måde, man kan henvise til de landlige indslag i Mozarts operaer samt til hans landlige danse. Beethoven fulgte efter med sin pastoralsymfoni og sin benyttelse af folkelige melodier i strygekvartetterne, endelig fulgte Schubert med sine Lieder og i Danmark Kuhlau og Weyse med deres romancer. Denne udvikling inden for malerkunsten var allerede i gang, da Goethe var på sin første italienske rejse. I dagbogen for den 15. no­ vember 1786 skriver digteren i Frascati om maleren Tischbein: »Tischbein betragter som historiemaler landskabet på en helt anden måde end den egentlige landskabstegner. Han finder be­ tydningsfulde grupper og andre meget sigende motiver dér, hvor en anden slet ikke bliver opmærksom på noget, og således lykkes det ham også at opsnappe mange menneskelige naive træk, det være sig hos børn, bønder, tiggere og andre naturmennesker eller også dyr, som han forstår at gengive med nogle ganske få karak­ teristiske streger og derved give nyt behageligt stof til underhold­ ningen«.20 Den af Tischbein benyttede måde med indføjelse af folkelivsgrup­ per i landskabsmaleriet var også benyttet af nordtyske malere, og metoden er via Holsten kommet til Danmark, hvor som nævnt Jens Juel har benyttet den. Ved undervisningen på kunstakademiet i København begyndte genremaleriet at dukke op inden for det første 1 o-år efter århundredskiftet bl.a. udført af professor C. A. Lorentzen. Eckersberg fremstillede sammen med maleren Senn og kobberstik­ keren Lahde de yndede figurer i folkelige klædedragter å la serierne »The cries of London« og tilsvarende serier fra Paris og Rom. Senere gik han over til selvstændigt at skabe egentlige genrebilleder i serierne »En falden Piges Historie« og »Skomagersvendens Historie« eller »Det store Lod«. I sit »Konstnerlexikon« fra 1877 skriver Philip Weilbach om disse serier, at de »er ret agtværdige Forløbere for, hvad man nutildags kalder Genrebilleder.« Man har bebrejdet datidens genrekunst, at den i skildringerne af folkelivet har forholdt sig som tilskueren i et teater. Man skildrer den maleriske fattigdom, det lidt komiske og det lidt rørende, men alt er set ude fra uden medleven (jfr. f.eks. det oven for anførte Goethe-citat om Tischbeins metode).