HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1971

C A R L P E D E R S E N det mærkeligt at han uden indsigelse fra nogen side, i november året før, erholdt bevilling til de 6 heste og sabler fra militæret (sab­ lerne indgår i rideekvipagen). Især fremhæves den optræden over­ for socialistiske bevægelser, der fra politiets side var udvist med domstolenes og regeringens billigelse, og »som ogsaa har vundet nogen Anerkjendelse udenfor Rigets Grændser«. I urolige tider er det af værdi at have en væbnet styrke —navnlig af rytteri - især når forholdene ikke er så truende, at det anses fornødent »at tage sin Tilflugt til Bajonetter og Skydevaaben, ikke at tale om Kanoner«. Egentlig gendarmeritjeneste havde traditionelt påhvi­ let gardehusarerne, men krigsministeriet var meget imod en sådan anvendelse af en af hærens afdelinger. Crone fremhæver, at der naturligvis ikke kan være tale om at hugge ind på en forsamlet mængde med 6 mand, men meningen var at fratage folk lysten til at angribe eller standse en rytter, når de så en sabel ved hans side. Sabel eller ikke sabel. De ridende politibetjente havde nu fået faste heste stillet til rådighed, og ordningen, som ved velvilje fra krigsministeriet var kommet i stand, virkede til august 1882. I slutningen af 1881 besluttede ministeriet snarest muligt at ind­ drage de 6 heste fra 2. Artilleriafdeling. For Københavns politi havde det efter flere års erfaring vist sig til stor nytte at kunne råde over et antal beredne betjente. »Navnlig Tilsynet med Færd­ selen paa Strandveien om Sommeren spiller en betydelig Rolle«. Det havde endvidere vist sig gavnligt at kunne holde orden i store menneskemasser ved festlige lejligheder og ved optøjer, idet rytter­ ne udrettede det samme som mange politifolk til fods. Politidirek­ tøren påpegede igen, at gendarmeritjenesten med hærens mandskab så vidt muligt burde undgås.9 September 1882 gaves der Køben­ havns politi bevilling — optaget som tillægsbeløb på årligt kr. 17 11,4 0 - til hestehold.10 Stadig som foderværter hjemtog man

92

Made with