HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1971

K Ø B E N H A V N S P O L I T I S B E R E D N E A F D E L I N G august 1869 skrev Crone et personligt brev til krigsministeriet, hvori det hedder: »Da det til Ordens Overholdelse ved Deres Kongelige Høiheders Kronprinsens Og Kronprinsessens Indtog heri Staden førstkommende Tirsdag (det var i forbindelse med den senere kong Frederik 8.s bryllup) anses ønskeligt at kunne gjøre 5 Mand af Politistyrken beredne, tillader jeg mig tjenstligt at anmode om, at Krigsministeriet velvilligen vil bidrage dertil ved at overlade Politiet til Afbenyttelse den Dag 5 af Husarregimentet eller den militære Ride og Beslagskoles dertil tjenlige Heste, der maaske kunde afhentes af de Betjente, der skulle benytte disse, paa Tirsdag Formiddag mellem Kl. 9 og 10«. To dage efter svarede 1. Generalkommando, at 3 opsadlede rideheste ville være til rådighed for betjentene den pågældende dag. Det var altså 2 heste mindre end politidirektøren havde anmodet om, men dog en —ganske vist spæd - begyndelse til ridende politi. Crones ønske om beredne politifolk har sikkert taget sigte på al­ mindeligt ordensopsyn og måske endog på færdselsregulering ved særlige passager på de kongeliges tur gennem byen. Der gik næsten tre år før politidirektøren igen fik brug for be­ redent politi. Baggrunden synes at være Slaget på Fælleden den 5. maj 1872, hvor der var indsat politidelinger til fods, samt ryt­ tere fra gardehusarerne. En måned efter afholdtes en grundlovs­ fest på Eremitagen i Jægersborg Dyrehave, og to dage forinden anmoder Crone krigsministeriet om at få stillet 14 rideheste til rådighed for sit mandskab.2 Det er rimeligt, at man var blevet betænkelig ved at anvende militære styrker, således som det var sket ved det store fælledmøde måneden før. De næste par år sker med mellemrum henvendelser fra politi­ direktøren til ministeriet angående udlån af heste til forskellige arrangementer, bl.a. arbejdermøder, hestevæddeløb og grundlovs­ møder, ved hvilke polititilsynet er pålagt embedet. Som eksempel

8 9

Made with