HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1971

K Ø B E N H A V N S K E G L A S V Æ R K E R I D E T 17. Å R H U N D R E D E AF THELMA JEXLEV

Christian IV , hvis byggeaktivitet og arbejde for at skabe danske manufakturer er velkendt, synes uvist af hvilke grunde ikke at have interesseret sig for en dansk glasindustri. Ved hjælp af ind­ kaldte håndværkere —først fra Mecklenburg og senere fra Hessen - havde Frederik II med held etableret glashytter i skovene ved Rye. Den stabile produktion dér fortsatte under formynderrege­ ringen, og der blev præsteret enorme leverancer i forbindelse med Christian IV ’s kroningsfestligheder. Men allerede et par år senere forlangte kongen, at glashytterne skulle nedbrydes med den ofte gentagne motivering »paa ded schouffuene iche merre schulle forhuggis och ødeleggis«.1 Ganske vist lod Christian IV sig efter endnu nogle års forløb bevæge til at lade den hidtidige glasbrænder i Rye Liborius Trebing flytte sin virksomhed over på den anden side af lensgrænsen fra Skanderborg len ind i Silkeborg len. Den eller de nye hytter fik imidlertid ikke samme succes som de gamle og ophørte efter ganske få år. Efter det afbræk, Kalmarkrigen 1 6 1 1 - 1 3 førte med sig i såvel byggevirksomhed som fester, var man atter henvist til at importere alt glas - vinduesglas såvel som drikkeglas. Et tilbud om at anlægge en glashytte i Blekinge vandt heller ikke synderlig gehør hos maje­ stæten eller førte til resultater af mere varig karakter. Først på den anden side af Torstenssonkrigen og efter Christian IV ’s død blev der påny tale om en dansk glasindustri - dels i Jy l­ land (Djursland) på privat initiativ og dels i selve Kobenhavn. 7