HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1971

J E N S V I B Æ K den gamle banegårds beliggenhed og finder postyret om trafik­ vanskelighederne ganske overdrevne. Man kan jo bare se, hvor godt det går i udlandet. Lehmann glædede sig over modtagelsen, men benytter flere gange lejligheden til at fastslå, at det er Rothe, som har givet jernbaneselskabet de dårlige råd. Det er hans skyld, at generalforsamlingen fik det utilfredsstillende forløb. Uden ud­ valgsbehandling sendtes forslaget til anden behandling, der også forløb yderst fredeligt. Trediebehandlingen gav ikke anledning til debat, og Folketinget vedtog lovforslaget med 78 stemmer mod 1. Også Landstinget tog pænt mod loven. Den konservative Sonne var dog utilfreds med, at jernbaneselskabet havde bestilt rullende materiel i udlandet, uagtet det kunne være fremstillet her i landet. Han tænker på fabrikken »Hvide Mølle« i Randers (nu »Skan- dia«), som de britiske entreprenører havde opført til fremstilling af de jernbanevogne, der skulle leveres i Jylland. Tanken afvises na­ turligvis pure af liberalisten Lehmann. En uvelkommen bemærk­ ning gjordes af Wessely, der var betænkelig ved, at generalforsam­ lingen ikke var blevet spurgt og anbefalede, at lovens underskrift opsattes, til dette var sket. Lehmann, som jo var jurist, kunne ikke give andet igen på denne uomtvisteligt rigtige betragtning, end at Folketinget havde slugt kamelen, og at bestyrelsen som tid­ ligere nævnt måtte betragtes »in honour bound« med hensyn til vedtagelsen. Sluttelig udtalte professor Bjerring, nederlagets mand fra generalforsamlingen, at indenrigsministeren »har vist en særdeles uegennyttighed, selvbeherskelse og iver for at fremme dette foretagende«. Landstingets vedtagelse var enstemmig, og loven underskreves den 13. marts 1863. Således endte alt på den smukkeste måde. Tilbage står kun at konstatere, at banen til Klampenborg åbnedes for driften alle­ rede den 22. juni. Begivenheden blev et tilløbsstykke af formidable dimensioner. Klager over trængsel og manglende service strøm-

84