HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1971

J E N S V I B Æ K december 1 861 kunne forelægge »Udkast til lov om opførelse af en ny banegård ved København og om en forandring i den københavnske-korsørske jernbanes retning«. »Det lovforslag«, sagde Lehmann ved forelæggelsen i Folketinget, »som jeg har den ære at forelægge, angår en jernbanesag, og jeg behøver kun at nævne dette navn, for at enhver kan indse, at det ikke er for fornøjelsens skyld, at jeg så sent i sessionen indbringer et lov­ forslag vedrørende denne genstand«. Lehmann opruller hele sagen og dvæler atter med velbehag ved sin egen indsats. Med ubehag dvæles ved generalforsamlingens forkastelse af hans banegård og med triumf ved de sidste dages »bodfærdige« omvendelser. Han beklager ganske vist, at man ikke kan realisere hans eget projekt. Nu kan banegården ikke vente, men selvfølgelig kan Frederiksberg- linien udskydes, hvad der da også er taget højde for i lovforslaget, men så må niveauoverskæringen ved Vesterbro opretholdes. Endelig foreslår Lehmann, at staten for vejvæsenet bør reser­ vere den nedlagte banestrækning til Valby. På denne vil der kunne bygges en fortrinlig, plan og snorlige vej syd om Valby bakke til Roskilde landevej. Denne geniale plan, som vandt en del sympati i Rigsdagen, kom desværre aldrig til udførelse. I stedet for en sådan ønskeudfaldsåre fik vi Sønder Boulevard. Debatten i Folketinget forløb fredeligt. Her ses bort fra de obligate ondskabsfuldheder, som folk af forskellig partifarve trak­ terede hinanden med. Men de var ikke værst. Man var stort set enige om, at lovforslagets ord »eventualiter« om en banelinie over Frederiksberg skulle forsvinde, og det kunne naturligvis kun glæde Lehmann. Tscherning ville med en affinitet til Meldahls plan have foretrukket den gamle banegård og stukket linien videre gennem Vestervold til »Voltigerhuset«, lidt østligere end hos Meldahl. Men han er medgørlig. Også Monrad, Lehmanns for­ gænger som indenrigsminister, ville have foretrukket at bevare

82