HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1971

K Ø B E N H A V N S A N D E N H O V E D B A N E G Å R D

måtte nu indstille sig på bevarelsen af den gamle banegård og niveauoverskæringen af Vesterbrogade. Det er svært at tyde generalforsamlingens tale. For at begynde med de »stormende hurraråb«, så de er sikkert kommet fra massen af menige aktionærer, der forudså, at en centralbanegård ville koste mange penge og forringe den øjeblikkelige udsigt til profit, som Klampenborgbanen havde syntes at love. At det virkeligt har været ingeniørofficererne magtpåliggende at undgå Lehmanns placering af banegården, har sandsynligheden for sig, fordi, som man senere vil se, både Schovelin og Dreyer i virkeligheden var tilhængere af en centralbanegård, når den bare ikke kom til at ligge på deres terræn. Endelig har der sikkert også været aktio­ nærer, som foretrak hele området udlagt til bebyggelse, hvilket kunne betyde store fortjenstmuligheder for byggespekulanter. Men så længe denne periode ikke er kulegravet på andre områder, er det svært at udtale sig i andet end formodninger. Lehmanns triumf Sommer og efterår arbejdedes der nu efter de småtskårne linier, som generalforsamlingen havde fastlagt. Men i november skete der noget virkeligt opsigtsvækkende. I et brev dateret 7. novem­ ber henvendte oberstløjtnant Dreyer, det kgl. udnævnte medlem af selskabets direktion, sig direkte til indenrigsministeren. Heri bekender han sin omvendelse til centralstationstanken. Han har måttet erkende, at det ikke kan lade sig gøre at få en tilfreds­ stillende løsning med den gamle banegård som udgangspunkt. Derfor fremlægger han en detailleret plan for en ny placering af en centralbanegård. Han beklager, at man på grund af de alle­ rede udførte arbejder ikke kan etablere »Lehmanns banegård«. Det kan derimod lade sig gøre at placere en centralbanegård på 79