HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1971

K Ø B E N H A V N S A N D E N H O V E D B A N E G Å R D

Orla Lehmanns banegård Den 7. februar 1862 gik Lehmann i et brev til jernbanens besty­ relse ind på detaillerne af sit helt personlige banegårdsprojekt, og han gør det meget fristende. Banegården bør placeres på glaciset uden for Nørre Vold på det ubebyggede fæstningsterræn omtrent på højde med Teglgårdsstræde ved den vej »Nørreport«, der for­ bandt Nørreports gab med broen over søerne. Denne vej forløb dengang i en stump vinkel mellem de to punkter, således at vin­ kelens toppunkt befandt sig omtrent midt på »Grønttorvet« (Israels Plads). Her skulle banegården bygges, som Lehmann udtrykker det »parallelt med Kommunehospitalet«, som just var under op­ førelse. Det lyder lidt akavet for os, men skal forstås således, at Farimagsvejen, der løb forbi Kommunehospitalet, skulle rettes ud, så den forløb ligeud mod syd i stedet for som dengang nærmest at følge den nuværende Nansensgade. På denne måde ville de to bygninger blive parallelle om end hver på sin side af vejen og med anselig afstand mellem dem. Herfra skulle togene føres over St. Jørgens sø. Dog kunne man ikke benytte dæmningen ved »La­ degårdsvejen«, hvilket ville kræve en for stærk krumning af linien. Man måtte derfor bygge en dæmning tværs over søen omtrent som den, der nu fører over til Danasvej. Man vil se, at Lehmanns bane­ gård led af den fejl, at Korsørtogene måtte gå over Glacisholmen og passere Vesterbrogade, hvorved togtrafikken her ville blive endnu intensivere, end tilfældet ville være blevet ved »søringen«. Et faremoment i denne sag frembød krigsministeriet, på hvis arealer banegården tænktes anbragt. Men den har Lehmann kla­ ret, beretter han med tilfredshed. Hvad nu først det økonomiske angår, havde han opnået, at krigsministeriet ville stille sig tilfreds med et magelæg, hvorved det tilskødedes et areal af tilsvarende størrelse på det område syd for Vesterbrogade, der måtte blive frit

73