HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1971

J E N S V I B Æ K

Vildtvoksende planer Medens meningerne brødes om de egendige hovedsynspunkter for linieføringen i byens nye jernbanesystem, lanceredes to planer, der skal nævnes her, fordi de repræsenterede en afvigende opfat­ telse af de væsentlige krav til en ny centralbanegård. Men de skal også nævnes, fordi hårene rejser sig på vore hoveder, når vi betæn­ ker, hvorledes vor by ville have set ud, hvis de var blevet realiseret. Det fælles udgangspunkt for disse to planer var, at det i en moderne storby måtte være idealet, om byens inderste centrum blev banernes udgangspunkt. En realistisk basis for disse planer var den misfornøjelse, der havde hersket ved anlægget af den første banegård, som efter datidens opfattelse lå alt for langt uden for byens volde. I Fædrelandet for 3 1 / 1 0 1861 gjorde oberst C. Caroc, chef for hærens topografiske tjeneste, sig til talsmand for en sådan plan. Fra et punkt 2500 alen vest for Valby station ville han føre Korsør- banen vest om Frederiksberg have og videre til Nørrebros Rund­ del. Derfra til krydset Møllegade/Nørre allé og videre over Bleg­ damsvej (»sønden om asylet«), dvs. over Blegdamshospitalets nu­ værende grund. Her skulle så Helsingørbanen støde til. Over en dæmning skulle banen krydse Sortedamssøen og passere gennem Rørholms have for at fortsætte langs Sølvgades sydlige side. På den anden side Østervold, som skulle gennembrydes, tænktes den fort­ sat ind i den kongelige køkkenhave, dvs. den del af Kongens have, som vender ud mod Sølvgade. Denne kongelige køkkenhave var indtil 1 91 0 ved et plankeværk skilt fra den egentlige Rosenborg have. Arealet er let kendeligt i dag, fordi der ingen gamle træer findes. Omtrent ved krydset Kronprinsessegade/Sølvgade skulle banegården så anlægges. Pladsen var kneben, men godsbanegård, depoter og værksteder kunne passende anbringes i terrænet uden for fæstningen.

68