HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1971

J E N S V I B Æ K tallet. Et par modstandere skal dog nævnes. Den tidligere inden­ rigsminister Jessen fandt, at loven ikke burde gå til anden behand­ ling på grund af dårlig forberedelse, og bureauchef Gad, sta­ tistisk bureau, følte sig ikke overbevist om anlæggenes nødven­ dighed. Imidlertid endte debatten med, at sagen henvistes til et udvalg, som til formand fik tidligere ingeniørofficer, nu statsgælds­ direktør J. Schovelin, regeringsudnævnt medlem af jernbanesel­ skabets kontrolkomité. A f de ændringer, loven fik under udvalgsbehandlingen, var de vigtigste Helsingørbanens tvungne samtidighed med Klampenborg- banen, samt at koncessionen skulle opnås inden udgangen af 1862, hvorved man fik krammet på selskabet. Finansieringen skulle ord­ nes således, at selskabet optog en tilstrækkelig stor prioritet i Kor- sørbanen, hvorved statens rentegaranti i realiteten udstraktes til de nye baner. Hermed var de tanker, som en kreds af selskabets aktio­ nærer havde gjort sig om et særligt og profitabelt aktieselskab kun omfattende Dyrehavsbanen, for stedse bortvejret. Og for definitivt at mane tanken om en isoleret Klampenborgbane i jorden fast- sloges det, at Helsingørbanen i hele sin udstrækning skulle åbnes for driften senest 1. januar 1865. Udvalgsbetænkningen gik glat gennem de øvrige behandlinger i begge ting, og den ig. februar 1861 underskrev kongen loven. Fire dage efter tilskrev indenrigsministeriet jernbaneselskabet med forespørgsel, om man ønskede at søge koncession. I så fald anmo­ dedes man om at ville indsende fuldstændige planer. Ved en ekstra­ ordinær generalforsamling den 10. april opnåedes aktionærernes bemyndigelse til at udarbejde de ønskede planer. Det er givet, at man allerede på dette tidspunkt var i gang med planlægningen, og det fremgår, at indenrigsministeriet havde bevilget penge til udar­ bejdelse af projektet ved ingeniørkaptajn Hedemann under den tekniske direktør, oberstløjtnant Dreyers ledelse. 62