HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1971

J E N S V I B Æ K

trukken havnebane gennem Østerport og Grønningen til Told­ boden og den gamle havn. Fra Triangelstationen skulle banen forløbe vest for den nuvæ­ rende Østerbrogade og Strandvej indtil Store Tuborg, hvor den forsvinder hinsides vor horisont.4 Som det vil ses, var det intet mindre end noget i retning af et bybaneprojekt, som Rothe her havde bragt på tegnebrættet. Her havde han af Valbystationens fejlslagne forhåbninger lært, at ad­ gangen til udflugtsbanen måtte lettes. Og heri havde han ret. Hvorledes modtog nu den københavnske offentlighed denne velmente plan? Da den omkring den i. maj 1859 blev bekendt, tog Fædrelandet den 3. sagen op til behandling. »Der forekommer os dog at være den indvending at gøre mod dette foretagende, at banen føres over et terræn, som der er den største trang til snart at få indlemmet i byen, og hvor den, så snart det sker, vil være en stor hindring for færdselen, samt at Vesterport synes omtrent at være det uheldigste udgangspunkt for en jernbanetrafik med Dyrehaven«. Udgangs­ punktet for den nye bane bør ligge i eller ved volden mellem Øster- og Nørreport. Hermed havde bladet markeret et standpunkt, som det stort set holdt fast ved under hele debatten. Rothe svarede herpå, at man burde vente med diskussionen, til aktionærerne på den forestående generalforsamling havde haft lejlighed til at træffe deres bestemmelse. I øvrigt var der ingen grund til at frygte trafikgener. I andre storbyer havde man endog overvejet »at benytte dampvognen til kørsel i almindelige gader«.5 Rothes forsøg på at bortvifte problemerne om niveauoverskæ­ ringerne bar ikke frugt. Modstanden mod overskæringerne blev i virkeligheden en hovedanstødssten mod Rothes »søring«. Medens sagen gik sin langsomme gang gennem administrationen, voksede en voldsom forbitrelse op mellem stadens borgere for at kulminere 54