HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1971

K Ø B E N H A V N S A N D E N H O V E D B A N E G Å R D

Rothes plan Rothe ville lade den nye Dyrehavsbane udgå fra den eksiste­ rende banegård syd for Vesterbrogade. Togene skulle køre bag­ læns ud et stykke mod vest for derefter at kunne dreje mod nord og passere den smukke runddel, hvor »Frihedsstøtten« dengang stod, en tanke, som i den senere Rigsdagsdebat karakteriseredes som »vandalsk«. Arealet på den anden side Vesterbrogade kaldtes dengang Glacisholmen, et så godt som ubebygget område, der lå mellem fæstningsgraven og den daværende Gammel Kongevej og mellem Vesterbrogade og St. Jørgens Sø, kort sagt det område, som ældre københavnere endnu betegner som »Den gamle Bane­ gårds terræn«. Her tænkte Rothe sig en mindre station, fra hvil­ ken de egentlige Klampenborgtog skulle afgå, således at man kun få gange i dagens løb måtte lade tog passere Vesterbrogade. En sådan banegård ville desuden have den fordel, at den lå (lidt) nærmere ved Vesterport end den oprindelige banegård. Fra Gla­ cisholmen skulle banen gå ned til St. Jørgens Sø, hvor den skulle passere »Ladegårdsvejen« (Gyldenløvesgade). På en dæmning skulle den fortsætte langs Peblingesøen til »Nørrebro« (Søtorvet), hvor en station skulle anlægges for de rejsende, som måtte be­ tjene sig af Nørreport, eller som måtte komme fra den stærkt vok­ sende forstad hinsides søen. Banen skulle fortsætte ad sin dæm­ ning videre langs Sortedamssøen indtil gården Østerholm (midt i byggeforeningens huse, »kartoffelrækkerne« kaldet). Herfra skulle banen på en dæmning svinge ud over søen, og på den anden side denne skulle atter anlægges en station ved Trianglen, nærmere bestemt på det areal, som i dag indtages af den gamle sporvognsremise mellem Blegdamsvej og Ryesgade. Denne station skulle betjene de passagerer, som formentes at måtte komme via Østerport. Herfra ville endvidere bekvemt kunne føres en heste-

53

Made with