HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1971

KØBENHAVNS ANDEN HOVEDBANEGÅRD S T R ID E N OM B A N E G Å R D S F L Y T N IN G E N 18 5 9 -18 6 3

AF JE N S V IBÆ K

Næst efter kønsdriften er af de menneskelige drifter jernbane­ driften den, der sætter de fleste lidenskaber i bevægelse (J. K . Lauridsen).

Indledning Den 14. oktober 1864 indviedes Københavns anden hovedbane­ gård, der af ældre københavnere endnu huskes som »den gamle banegård«, og som lå på terrænet nord for Vesterbrogade med sporareal helt ud til denne gade. Problemet om de københavnske banegårdsforhold var blevet aktuelt ved planen om at anlægge en bane til Helsingør, som na­ turnødvendigt måtte knyttes til Korsørbanen, der havde endesta­ tion i Dronningens Enghave, og hvis hovedbygning lå inden for det areal, der i dag dækkes af den nuværende hovedbanegårds ankomsthal. Spørgsmålet om man skulle bygge en ny central hovedbanegård eller nøjes med en udvidelse af den oprindelige fra 1847, hensatte sindene i hovedstaden i den heftigste bevægelse og gav anledning til en trafikdebat af hidtil uhørt heftighed, som i virkeligheden har perspektiver frem til vor egen tid. Det sjællandske Jernbaneselskabs første projekt, Roskildebanen, havde aldeles ikke svaret regning. Banen var åbnet 1847 med de bedste håb, men den havde ikke betalt sig. Godstrafikken var blevet en fiasko, og det samme var tilfældet med de forhåbninger, man havde stillet til Valby som udflugtsmål for rejsende til Frederiks- bergs lyksaligheder. Aktionærerne havde haft det meget ondt.